Pant betyder, at en anden part end ejeren af en genstand har ret til at gøre krav på genstandens værdi forud for ejeren selv. Dette bruges typisk som en form for sikkerhed i finansielle transaktioner.
Pant indebærer, at en anden end ejeren af en genstand, kaldet panthaveren, har ret til at kræve værdien af en genstand (pantet) forud for ejeren (pantsætteren). Panthaveren har også fortrinsret i forhold til andre kreditorer, herunder SKAT eller Gældsstyrelsen.
Pant fungerer som sikkerhed i finansielle lån og transaktioner. Det er en almindelig praksis i banksektoren for at minimere risikoen for tab ved manglende tilbagebetaling.
Pant etableres typisk som en del af en låneaftale. Når en privatperson optager et lån, kan pant bruges som sikkerhed for långiveren.
Eksempler på pant kan være:
Hvis pantsætteren ikke kan opfylde sine forpligtelser i henhold til låneaftalen, kan panthaveren sælge pantet for at dække tabet. Dette giver långiveren en vis sikkerhed, hvilket kan resultere i bedre lånevilkår for pantsætteren.
Pant anvendes også ofte i forbindelse med boliglån, billån og andre typer lån.
Pant kan opdeles i tre hovedtyper: håndpant, underpant og retspant.
At pantsætte betyder at bruge et aktiv som sikkerhed for et lån. Eksempler på pantsatte aktiver inkluderer:
Ved pantsætning giver pantsætteren kreditor ret til at overtage aktivet, hvis pantsætteren ikke kan betale sin gæld.
Pant har både fordele og ulemper for både pantsætter (debitor) og panthaver (kreditor). Vi har samlet nogle af de mest fremtrædende fordele og ulemper ved pantsætning:
Når du skal låne penge, kan du støde på mange forskellige økonomiske begreber, og nogle af dem er måske lidt vanskelige at forstå. Vi har derfor skrevet en række artikler, hvor vi forklarer de forskellige lånebegreber og svarer på de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med lån.