Vi har samlet alle de oplysninger, du behøver at kende om indfrielse af lån. Læs om ordinær og ekstraordinær indfrielse, omlægning af lån og samlelån.
Når du har lånt penge, skal lånebeløbet naturligvis betales tilbage. At indfri et lån betyder, at du betaler din restgæld og dermed bliver gældfri. Når du indgår en låneaftale, aftales lånets løbetid, som dækker over den periode, du har til at afdrage dit lån, til hele lånebeløbet er indfriet.
At indfri sit lån i løbet af lånets løbeperiode via månedlige ydelser kalder man en ordinær indfrielse. En anden mulighed er at indfri sit lån, før lånet udløber, eller at omlægge sit lån. Det kalder man en ekstraordinær indfrielse af lånet.
Der er flere fordele ved at indfri et lån før tid, og der er flere måder at gøre det på.
I denne artikel kan du læse om, hvordan du indfrier et forbrugslån, og hvorfor det kan være en god idé at indfri lån før tid.
Du kan også læse om muligheden for at indfri din nuværende gæld og omlægge dine lån til et Coop Lån med lav rente, der kan nedbringe dine månedlige udgifter.
Hvis du har luft i økonomien til at indfri dit lån før tid - en såkaldt ekstraordinær indfrielse af lånet-, kan du undgå fremtidige renter, som du ellers skulle have betalt ved ordinær indfrielse af dit lån.
På den måde kan du i nogle tilfælde spare mange penge, da du kun betaler din restgæld og altså ikke bliver opkrævet de løbende renter, du ellers skulle have betalt.
Det kan ligeledes være en rigtig god idé at indfri et lån, hvis du har fundet et billigere lån, der kan indfri dit nuværende lån.
Det kan måske virke lidt paradoksalt at tage et lån for at indfri et andet, men hvis du kan få en billigere rente end den rente, du har på dit nuværende lån, kan det betyde, at du kan spare mange penge i det lange løb.
Har du flere små lån, vil det næsten altid være dyrere end at samle dem i ét samlelån. Med et samlelån hos Coop Bank kan du nemt og billigt samle dine lån og få en lavere månedlig betaling. På den måde kan du forbedre din økonomi og få mere luft i budgettet.
Har du luft i økonomien til at indfri dit lån før tid, eller har du fundet et billigere lån, kan du let og enkelt indfri et forbrugslån. Følg disse trin:
Når du skal låne penge, kan du støde på mange forskellige økonomiske begreber, og nogle af dem er måske lidt vanskelige at forstå. Vi har derfor skrevet en række artikler, hvor vi forklarer de forskellige lånebegreber og svarer på de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med lån.