Ring til os

Kundeservice

Alle hverdage mellem 9.00 og 17.00

Netbank support

Spær kort hos Nets

44 89 29 29 Visa/Dankort

44 89 27 50 MasterCard

Bruges uden for bankens åbningstid

chat
Ring til os
FORSIDE   >   BOLIG   >   OMLÆGNING AF LÅN

Kan omlægning af lån betale sig for dig?

Har du stadig det bedste og billigste realkreditlån? Eller er det nu, du skal lægge dine lån om?

Hvornår bør du overveje at omlægge dine lån?

Er renterne steget eller faldet? Vil du have større tryghed? Har dit liv ændret sig? Eller overvejer du en ombygning af din bolig? Der er mange forskellige situationer, hvor det er værd at overveje en omlægning.

Der vil tit være penge at spare, men husk, at der også er omkostninger forbundet med en omlægning fx kurtage, tinglysningsafgifter og gebyr til banken. 

Beregn hvad det koster at låne

Omlægning af lån

Skal vi hjælpe med at regne på dine muligheder?

Giv os et kald
Skriv til os

Spar penge ved rentefald

Når renterne falder kan du måske spare penge

Har du et lån med fast rente, kan du omlægge til et nyt fastforrentet lån med en lavere rente. Dermed sparer du penge på den månedlige ydelse.

Du kan evt. også vælge en kortere løbetid, så du betaler dit lån hurtigere ud. Det er billigere på den lange bane. Du skal dog være opmærksom på, at din restgæld sandsynligvis stiger.

Har du et lån med variabel rente, får du automatisk en ny og lavere rente, når renterne falder. Det sikrer dig en lavere ydelse, næste gang lånet skal rentetilpasses. 

pil til højre
Hvornår kan det betale sig

Hvornår kan det betale sig?

De vigtigste tommelfingerregler for, hvornår det kan betale sig at omlægge et lån med fast rente, er:

  • Renten er faldet eller steget mindst 2 % i forhold til renten på dit nuværende lån. For eksempel fra 3 % til 1 %.
  • Restgælden på dit lån er større end 500.000 kr.
  • Løbetiden på dit lån er over 10 år. 
  • Du har en forventning om at blive boende i din bolig i flere år.

Hvis du vil have en snak om dine muligheder eller en konkret anbefaling, så kontakt vores boligrådgivere.

Forskellige rentetyper til bolig

Når renterne stiger kan du skære af din restgæld

Har du et fastforrentet lån, kan du overveje at omlægge til et lån med en højere rente, når renterne stiger. Det vil skære af din restgæld, så du skylder mindre.

Renten på det nye lån bliver dog højere, så du får en højere ydelse. Men falder renterne igen, kan du omlægge igen. På den måde får du både lav rente og en mindre restgæld.

Har du et lån med variabel rente, skal du overveje, om du vil binde renten i en længere periode eller omlægge til et lån med fast rente. Det vil give dig større økonomisk tryghed.

Se, om det kan betale sig for dig at omlægge

Har du et lån i en anden kreditforening, eller vil du have et hurtigt overblik over dine muligheder med et Totalkreditlån?

Hvis du vil have større tryghed og ro i maven

Vil du have større tryghed og ro i maven?

Har du et lån med variabel rente? Men vil du gerne være fri for at spekulere over, om renten stiger? Så bør du måske omlægge til et lån med fast rente.

Det giver dig en fast ydelse og dermed større tryghed.

Læs om låntyper

Har dit liv ændret sig?

Har dit liv ændret sig

Er du blevet gift, har du fået børn, eller er du gået på pension? Måske har du bare brug for mere luft i økonomien?

Der kan være fordele ved at omlægge til en anden type lån, når dit liv ændrer sig. En omlægning til et lån med afdragsfrihed kan for eksempel give dig mere luft i økonomien.

Du kan også lægge om til et lån med kortere løbetid, så du bliver hurtigere gældfri.

Vil du låne penge til en større investering?

Skal du låne penge til en større investering?

Overvejer du at bruge din friværdi? For eksempel på at renovere din bolig eller købe ny bil?

Hvis beløbet, du skal låne, har en vis størrelse, kan det tit betale sig samtidig at omlægge. Der er dog omkostninger forbundet med en omlægning, så i nogle tilfælde kan det bedre betale sig med et Coop Lån.

Læs om lån i friværdi

Der er hjælp at hente

Her kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål til omlægning af lån

Omlægning af lån

Skal min ejendom vurderes, før jeg kan lægge mit lån om?

Hvis du lægger dit lån om uden at få penge i hænderne, skal din ejendom som udgangspunkt ikke vurderes.

Skifter du realkreditinstitut i forbindelse med din låneomlægning, skal det nye realkreditinstitut dog vurdere ejendommen, da de ikke kan genbruge værdien fra dit gamle institut. Det er som regel gratis at få vurderet ejendommen i den forbindelse.

Hvis du har et lån med afdragsfrihed og ønsker afdragsfrihed på det nye lån, kan en vurdering af ejendommen blive aktuel, afhængig af hvor meget lån der er i ejendommen.

Ønsker du penge i hænderne i forbindelse med en låneomlægning, skal ejendommen som hovedregel altid vurderes.

Hvorfor bliver mit nye lån større end det gamle ved en omlægning?

Det nye lån tillægges både egne låneomkostninger og omkostninger ved indfrielse af det gamle lån. Det kan fx være:

  • Indfrielsesomkostninger på det gamle lån, herunder evt. differencerenter, hvis lånet straksindfries til kurs 100.
  • Fast tinglysningsafgift ved tinglysning af det nye lån og ved respektpåtegning på evt. efterstående lån eller ejerpantebrev.
  • Evt. kurstab ved nyt obligationslån, hvis kursen er under 100.
  • Omkostninger i forbindelse med optagelse af det nye lån, herunder kurtage og lånesagsgebyrer.

Hvordan opsiger jeg mit fastforrentede lån, hvis jeg gerne vil omlægge eller indfri det?

Du skal være opmærksom på visse tidsfrister for opsigelse af fastforrentede lån, som typisk er 31/1, 30/4, 31/7 og 31/10, dvs. 2 måneder før en termin.

Opsigelse af et lån er relevant, hvis obligationskursen er over 100. Efter en rettidig opsigelse har du ret til at indfri lånet til kurs 100 evt. tillagt differencerenter, afhængig af indfrielsestidspunktet. 

En opsigelse er bindende og kan ikke ændres efterfølgende, heller ikke selvom kursen skulle falde til under kurs 100, før lånet faktisk indfries.

En opsigelse skal ske skriftligt, så henvend dig til banken, som vil hjælpe dig med det praktiske. 

Har du et variabelt forrentet lån eller et rentetilpasningslån, kan disse tilsvarende opsiges til kurs 100 (eller kurs 105 for visse typer) med et varsel på min. 2 måneder forud for refinansieringen af obligationerne bag lånet.

Kan jeg ændre mit variabelt forrentet lån til et fastforrentet lån?

Hvis du ønsker et fastforrentet lån i stedet for dit nuværende variabelt forrentede lån, skal dit lån indfries med bagvedliggende obligationer. Indfrielsen sker med pengene fra det nye lån.

Afhængig af tidspunktet og kursudviklingen på det variabelt forrentede lån, risikerer du at betale mere end lånets restgæld. Årsagen er, at kursen på obligationerne kan være højere, end da du fik lånet udbetalt i sin tid. Obligationerne bag et variabelt forrentede lån er typisk inkonvertible, hvilket betyder at de skal købes på fondsbørsen. 

Hvis du har et rentetilpasningslån (F1-F10), kan lånet indfries til kurs 100 i forbindelse med refinansieringen med et forudgående varsel.

Det er altid vigtigt at søge god rådgivning i forbindelse med omlægning af realkreditlån.

Jeg har i dag et kurstabsfradrag på mit lån, kan jeg bibeholde det ved omlægning af lånet?

Du kan godt bibeholde kurstabsfradragskontoen, men der er et par forudsætninger:

  • Det nye lån skal have en løbetid svarende til det indfriede lån eller længere.
  • Det nye lån, skal optages senest 1 år, efter at det gamle lån er indfriet.

Hvornår skal jeg lægge mit lån om?

Som tommelfingerregel skal markedsrenten ændre sig med min. 2 kurspoint, dvs. fra 3% til 1% eller omvendt.

Et lån skal også helst være større end 500.000 kr. før en omlægning kan betale sig, hvilket vil sige, at de omkostninger der er forbundet med låneomlægningen kan tjenes hjem igen indenfor en overskuelig årrække. Derfor skal lånets løbetid også typisk være over 10 år, dvs. at du skal have en forventning om at blive i boligen i en længere årrække.

Der er også en række andre ting som spiller ind i forhold til om det er en god idé at omlægge dit lån, herunder din generelle økonomi og dine planer for de kommende år. 
En låneomlægning kan være motiveret af mange ting fx muligheden for at spare penge i form af en lavere ydelse, muligheden for at skære ned på restgælden, ønsket om afdragsfrihed eller ønsket om at betale lånet hurtigere ud.

Husk at forskudsregistrere hos SKAT, hvis du lægger dit lån om til en lavere rente, så du ikke får et skattesmæk af den årsag.

Tag en snak med os og lad os regne på dine muligheder for at omlægge