
Hvad er tinglysning?
Tinglysning er en juridisk registrering af rettigheder til ejendomme og andre aktiver, som biler.
Når et dokument tinglyses, bliver det en del af de offentlige registre i Tingbogen. Dokumenter som skøder, pantebreve eller servitutter skal tinglyses for at være gyldige.
Du kan tinglyse dokumenter på Tinglysning.dk
Hvad skal tinglyses?
Tinglysning bruges til at registrere forskellige typer dokumenter:
- Køretøjer: For køretøjer, f.eks. bil, er det hovedsageligt oplysninger om ejerskab og sikkerhed, såsom pant eller ejendomsforbehold, der skal tinglyses og dermed registreres i tingbogen.
Læs om billån - Ejendomme: På samme måde er der også en række oplysninger omkring ejendomme, der skal registreres i tingbogen. Det gælder bl.a. oplysninger om ejerskab af ejendommen, rettigheder og pligter, lokalplaner, brugsrettigheder over ejendommen samt sikkerhed i ejendommen såsom pant.
Læs om realkreditlån fra Totalkredit - Personer: For personer kan der også være en række oplysninger, der kræver registrering i tingbogen. Er man f.eks. blevet umyndiggjort, som følge af sygdom eller andre forhold, skal det tinglyses. Det kan også være i forbindelse med særeje i ægteskaber.

Hvor meget koster tinglysning?
Når du tinglyser et dokument, skal du betale en tinglysningsafgift. Prisen afhænger af dokumenttypen:
- Tinglysning af ægtepagt: En tinglysning i forbindelse med en ægtepagt koster 1.850 kr.
- Tinglysning af pant: Tinglysningsafgiften for pant, f.eks. pant i fast ejendom, koster 1.825 kr. samt et variabelt beløb på 1,25 % af det pantsatte beløb.
- Tinglysning af skøde: Tinglysningsafgifter på et skøde afhænger af, hvilken ejendomstype, der handles.
Læs mere om Tinglysningsafgiften på skøder her.