Vi har samlet alle de oplysninger, du behøver at kende til om begrebet gæld. Læs blandt andet om hvad gæld omfatter og om misligholdelse af gæld.
Gæld er et økonomisk begreb, der refererer til penge, som en person eller en virksomhed skylder til en eller flere kreditorer. Når du tager et lån eller køber noget på kredit, forpligter du dig til at betale pengene tilbage på et senere tidspunkt. Denne forpligtelse kaldes gæld.
Gæld kan opstå af forskellige årsager, herunder lån fra banker, kreditkort, forbrugslån eller gæld til venner og familie. Det er vigtigt at forstå, at gæld normalt kræver tilbagebetaling med renter, hvilket betyder, at du skal betale mere tilbage, end det beløb du oprindeligt har lånt. Typisk vil der også være gebyrer forbundet med et lån, som også skal betales.
Gæld er den sum penge, du skylder til en kreditor. Typisk vil du enten skulle betale beløbet tilbage på en fast dato eller i form af løbende tilbagebetalinger.
Gæld kan opdeles i to kategorier: langfristet og kortfristet gæld. De to kategorier refererer til den forventede tidshorisont for tilbagebetaling af gælden.
Hvis du ikke er i stand til at betale din gæld inden for den tidsfrist, der er bestemt i låneaftalen, kan du forsøge at kontakte dine kreditorer for at finde en løsning eller en afdragsordning, der passer til din økonomiske situation.
Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kontakter dine kreditorer - f.eks. banken - for at finde en løsning, der passer til din nye økonomiske situation.
Konsekvensen ved blot at stoppe med at betale på din gæld er, at din kreditor vil sende rykkere til dig med pålagt gebyr og du risikerer, at dine lån bliver sendt til inkasso og du i yderste konsekvens risikerer at blive indberettet til et negativregister, som kan betyde, du ikke kan optage lån igen i en periode. Misligholdelse af lån er altid dyrt, da du pålægges rykkergebyrer, restancerenter og inkassoomkostninger, som lægges oven i din gæld.
Når du skal låne penge, kan du støde på mange forskellige økonomiske begreber, og nogle af dem er måske lidt vanskelige at forstå. Vi har derfor skrevet en række artikler, hvor vi forklarer de forskellige lånebegreber og svarer på de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med lån.