Hvordan laver du et sikkert password, og hvordan kan du se, om en mail er falsk? Find svarene i denne guide, hvor du også får gode råd til, hvordan du passer bedst muligt på dine personlige oplysninger.
Selvom sikkerheden på nettet generelt er høj, bliver mange hvert år alligevel ofre for digital svindel. Tal fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at 17.200 danskere blev udsat for identitetsmisbrug i 2020.
Men der er heldigvis flere ting, du kan gøre, for at beskytte dine oplysninger og konti bedst muligt mod svindel.
En god huskeregel
Du må aldrig udlevere personlige oplysninger som f.eks. MitID koder eller kontooplysninger til andre. Husk, at hverken banken, politiet eller andre myndigheder vil ringe dig op og bede om disse oplysninger. De vil heller aldrig bede dig overføre penge til en anden konto.
Læs mere om sikkerhed på nettet
Falske beskeder, mails og opkald er metoder, svindlerne ofte benytter, når de skal franarre deres ofre personlige koder og oplysninger såsom MitID koder og kontooplysninger. Dette kaldes også for phishing.
Ofte udgiver svindlerne sig for at være din bank, Skat, MitID eller lignende, og beskeder eller mails kan være opsat så professionelt, at de ser ægte ud. Men der findes forskellige metoder til at tjekke, om en besked eller mail er falsk.
Tjek adresselinjen – den har ofte et .com i, hvilket danske pengeinstitutter og myndigheder ikke benytter i deres webadresser.
Hvis der er et link i mailen, kan du køre musen over linket (uden at klikke på det!) og se, om linket peger ind på den side, som afsenderen hævder at komme fra.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en besked eller mail er ægte, kan du også ringe til den virksomhed/myndighed, der står som afsender og få afklaret ægtheden.
Det sikre password indeholder som udgangspunkt minimum 12 tegn og består af såvel store som små bogstaver og tal. Det gør det simpelthen mere vanskeligt for svindlerne, da de skal igennem mange flere kombinationer i forsøget på at gætte dit password.
Det kan være fristende at bruge helt oplagte passwords såsom 123456 eller qwerty, fordi de er nemme at huske. Men det kan på det kraftigste frarådes, da det oftest også er de passwords, svindlerne prøver først, når de forsøger at logge ind på andres private profiler eller konti.
Du bør desuden aldrig bruge det samme password på flere forskellige tjenester, men i stedet lade hver tjeneste have sit eget. På den måde undgår du, at svindlere hacker alle dine profiler.
”Kan du hæve 1500 kr. til mig? Jeg har desværre glemt mit kort derhjemme. Jeg kan overføre pengene til dig via MobilePay.” Sådan kan det lyde, når en svindler lokker en ven eller et tilfældigt offer til at hjælpe med at hvidvaske penge, og ganske udvidende kan ofret agere såkaldt muldyr. Altså en person, der overfører sorte penge mellem forskellige konti eller personer.
Ved at bruge muldyr kan svindlerne sløre sporene mellem sig selv og de sorte penge, og dermed begå hvidvask, som er strafbart.
En type svindel, der vinder frem, er svindel i forbindelse med onlinehandel. Alene i 2021 politianmeldte e-mærket 201.000 fupbutikker. Her er tale om situationer, hvor kriminelle personer opretter falske webshops og sælger billige mærkevarer.
Kig efter det blå e-mærke, når du handler på nettet. Mærket er en sikkerhed for, at webshoppen lever op til gældende danske regler. Såsom købeloven, forbrugeraftaleloven og persondataloven.
Et stigende problem er, at folk bliver narret i forbindelse med private handler - f.eks. via sociale medier som Facebook eller på tjenester så som dba.dk. Ser du en handel, som virker for god til at være sand, så overvej en ekstra gang, om der skulle være noget galt.
Send desuden aldrig mange penge afsted på forhånd, hvis sælger skal sende varen til dig. Afhent om muligt varen fysisk selv og benyt gerne MobilePay. På den måde kan du nemlig se, om navnet på MobilePay stemmer overens med navnet på den, du handler med
En tur på biblioteket er nok noget, de færreste forbinder med omfattende datasvindel. Ikke desto mindre dannede danske biblioteker for få år siden rammen om omfattende NemID-svindel. Svindlere havde installeret ulovligt overvågningsudstyr – såkaldte keyloggers - på computere, som blev brugt af biblioteksgæsterne. På den måde kunne de stjæle personlige oplysninger såsom CPR-numre og NemID-koder.
Keyloggers kan være såvel hardware som software. I bibliotekssagen havde svindlerne tilkoblet USB-lignende stik til computerne. Sådanne stik indeholder programmer, der kan opfange alle tryk på et tastatur. På den måde kan svindlerne få fat i personlige oplysninger og koder, som så kan misbruges efterfølgende.
Men keylogging kan være endnu mere lumsk og avanceret. Keyloggers kan også være software, der optræder i form af en virus, hvor ”ofrets” personlige oplysninger og koder gemmes på en såkaldt logfil – altså en fil, der er designet til at gemme oplysninger på. Filerne sendes ofte via såkaldte phishing-mails.
Der findes faktisk helt legale keyloggers, hvor forældre f.eks. kan installere spionprogrammer til overvågning af deres børns aktiviteter på nettet – f.eks. hvad børnene skriver i diverse chatfora og apps.
Hvis du er kommet til at give dine oplysninger ud, skal du straks kontakte os på tlf. 43 86 11 11 og få spærret dine kort. Du kan også spærre dine kort via net- eller mobilbank
Er du blevet udsat for identitetstyveri, kan du få råd og vejledning til at bremse misbruget hos Digitaliseringsstyrelsen Cyberhotline
Det hænder desværre, at kunder i Coop Bank svindler på nettet. Hvis du er blevet udsat for svindel af en Coop Bank-kunde, skal du kontakte os hurtigst muligt.