29. august 2024
47,7 mio. kr. Så mange penge snød svindlere sig til sidste år ved at bilde danskere ind, at de kunne få gode afkast ved spændende investeringer.
Måske er du allerede stødt på dem. De falske annoncer på Facebook, hvor kendte danskere som f.eks. Sofie Linde og Anders Lund Madsen, uden tilladelse bruges som trækplaster for investeringsmuligheder, der næsten lyder for gode til at være sande.
Investeringssvindel begynder ofte med annoncer på sociale medier. Med et klik på annoncen ledes du ind på en falsk artikel eller webside, hvorfra svindlere lokker med falske investeringsmuligheder i f.eks. aktier, obligationer eller kryptovaluta.
Og det er en god forretning – i hvert fald for svindlerne. Ifølge tal fra Finans Danmark snød kriminelle svindlere sig sidste år (2023) til 47,7 mio. kr. ved at bilde danskere ind, at de kunne få gode gevinster ved spændende investeringeringer i virksomheder, som reelt ikke findes.
Svindlerne tager mange metoder i brug for at lokke penge ud af dig. Du kan blive overtalt til at investere i virksomheder, værdipapirer eller kryptovaluta, som ikke findes, hvorefter svindlerne kan bilde dig ind, at investeringen er slået fejl, og pengene derfor er gået tabt.
Svindlerne kan også bede dig om på forhånd at betale et gebyr eller depositum for værdipapirhandlen, selvom den aldrig finder sted. Du kan også blive overtalt til at videregive dit kontonummer til svindlerne, så de kan sende dig afkastet af dine investeringer. Det sker selvfølgelig ikke – i stedet har svindlerne fået adgang til dine kontooplysninger.
Ofte sætter svindlerne deres ofre under tidspres med tomme løfter om, at der er tale om særligt attraktive investeringer netop nu, som kræver at du slår til i en fart. Men giv ikke efter. Presset og hastværket skyldes bare, at du ikke skal have tid til at undersøge forholdene omkring den falske investering nærmere.
Er du blevet udsat for svindel, eller har du mistanke om det, skal du straks kontakte os.
Svindlerne er udspekulerede. Faktisk kan de finde på at misbruge de oplysninger, du i første omgang har givet dem, til at kontakte dig og udgive sig for at være et bureau eller internationale efterretningstjenester, som f.eks. Scotland Yard eller FBI, der vil hjælpe dig med at få de tabte penge tilbage, - hvis du altså bare lige betaler et beløb for servicen først. Men fald ikke i fælden. Hverken tilfældige bureauer eller Scotland Yard og FBI ville nogensinde kontakte dig med henblik på at hjælpe dig med at få dine penge tilbage. Det er i stedet svindlernes luskede forsøg på at få dig til at overføre endnu flere penge, som du aldrig ser igen.
Er uheldet ude, skal du i stedet kontakte os på telefon 43 86 11 11 eller skrive til os.
Se hvad du skal være opmærksom på, når det gælder investeringssvindel.
Kilder: Finans Danmark og Finanstilsynet
Når først du har overført penge til investeringssvindlere, er det stort set umuligt at få dem igen. Svindlerne gemmer sig ofte bag falske identiteter i udlandet, og kan derfor være umulige at opspore.
Derudover er det ikke muligt at gøre indsigelse i banken. Ved sager om investeringssvindel er det nemlig typisk dig selv som kunde, der laver overførslen som en almindelig konto til konto-overførsel. Når du selv har foretaget overførslen, kan du ikke efterfølgende gøre indsigelse mod denne.
I nogle tilfælde kan vi som bank dog alligevel forsøge at bremse svindlen. Hvis vi har registreret modtagerkontoen som en mulig svindelkonto, kan vi her i banken ”parkere” overførslen og kontakte dig, så du bliver gjort opmærksom på, at der kan være en svindler på spil.
Svindlere udgiver sig via sms-beskeder for at være deres ofres børn. Det kan have store økonomiske tab til følge. Se her, hvordan du spotter netop den slags svindel.
Hvert år bliver flere danskere udsat for digital svindel. Få gode råd til hvordan du bedst muligt passer på dine personlige oplysninger.