26. september 2023

Renten giver anledning til omlægning af F3- og F5-lån

Er du en af de 14.000 boligejere i Totalkredit, der skal have ny rente på dit F3- eller F5-lån fra 1. januar 2024? Så giver Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit, en god grund til at læse med her.

Rentetilpasning F3 og F5 fra Totalkredit

Renterne er steget markant siden begyndelsen af 2022, og det får betydning for flere og flere boligejere med tilpasningslån, når deres 3- eller 5-årige rente udløber og derfor skal fastsættes på ny. Yderligere 14.000 boligejere i Totalkredit har derfor udsigt til at skulle betale mere i ydelse, når deres F3- eller F5-lån får ny rente 1. januar 2024.

Når dit lån skal have ny rente, er det oplagt at overveje, om du fortsat har det lån, der passer bedst til dig og din økonomi. Det er nemlig langt det nemmeste og billigste tidspunkt, hvis du ønsker at ændre lånet.

Læs om rentetilpasning

Fristen for at ændre dit lån er inden 31. oktober 2023

Er du glad for det lån, du har i dag, behøver du ikke gøre noget. Så får du automatisk en ny rente 1. januar 2024. Ønsker du omvendt at ændre på dit lån – eller er du i tvivl – så tag fat i os inden 31. oktober 2023, der er fristen for at ændre dit lån.

Højere ydelse efter nytår

Renterne er i dag højere, end de var, da du sidst fik rentetilpasset dit lån for tre eller fem år siden. I øjeblikket ser det ud til, at både F3- og F5-renten bliver 3,7 %, hvilket er op til 4 procentpoint højere end den rente, der gælder for lånene i øjeblikket. Det betyder, at der skal sættes flere penge af i dit månedlige budget til at betale den højere ydelse på dit boliglån.

Renterne på blandt andet F3- og F5-lån er steget markant siden begyndelsen af 2022, fordi nationalbankerne i Europa og USA har sat deres såkaldte styringsrenter markant i vejret.

Forhøjelsen af styringsrenterne er sket som en reaktion på, at forbrugerpriserne er steget i en hast, vi ikke har set i årtier. Højere renter dæmper nemlig aktiviteten i økonomien, hvilket over tid også begrænser, hvor hurtigt forbrugerpriserne stiger.

Højere ydelse efter nytår på F3-lån og F5-lån

Rentetilpasning på dit F3-lån og F5-lån

Fast rente eller endnu kortere rentebinding?

Du kan overveje at øge din rentebinding og lægge lånet om til et fastforrentet lån. Renten er ganske vist højere, end det vi forventer, at F3- og F5-renten lander på, men så kender du din rente i al den tid, du har lånet. Det kan være noget for dig, hvis den seneste tid rentestigninger har gjort dig nervøs for yderligere rentestigninger.

Du kan også forkorte din rentebinding, hvis du tror på, at renterne falder tilbage inden for en kort årrække. Så skal du blot være forberedt på, at renten kan stige yderligere de kommende år.

Overvejer du at låse renten på dit Tilpasningslån i Totalkredit i en længere periode eller at omlægge, er det en god ide at beregne rentetilpasningen for at få en idé om rente og ydelse, hvis dit lån skulle rentetilpasses på baggrund af renten i dag.

Beregn din rente og ydelse på en rentetilpasning hos Totalkredit

Kontakt os om Realkreditlån

Tag en snak med os om refinansiering af dit lån