7. august 2025

Privatrådgiver med passion for bolig og helhedsrådgivning

Vil du være med til at styrke kunderelationer i en digital bank i markant vækst?

I Coop Bank brænder vi for at vores kunder får de bedste løsninger til netop deres individuelle behov. Vi arbejder tæt sammen om kunderne i rådgiverteamet og har fælles teammål, og arbejdsglæden den er også helt i top.

Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel i en digital hverdag, hvor rådgivning sker over telefon og Teams, og hvor troværdighed, faglighed og samarbejde er nøgleord.

Din rolle:

Du bliver en vigtig del af vores rådgiverteam, hvor du:

  • Rådgiver kunder om boligfinansiering og er med på hele boligrejsen. Vi samarbejder med Totalkredit, hvor kunden udover KundeKroner også får Coop Bonus – hele 750 kr. i bonus for hver lånte million hvert år.
  • Proaktivt skaber kundetryghed med din helhedsrådgivning, og sikrer at kunden får de bedste løsninger.
  • Repræsenterer banken på fysiske møder med vores partnerskaber, så som Coop.

Om dig

Du er en erfaren bankuddannet privatrådgiver, som:

  • Trives i den digitale dialog med kunder via telefon og Teams.
  • Er udadvendt og engageret overfor både nye og eksisterende kunder.
  • Har styr på kredit og forstår at balancere rådgivning med forretningssans.
  • Sætter pris på et godt kollegaskab og en uformel tone.

Om Coop Bank

Vi er en digital bank i markant vækst og med base i Coops hovedkontor i Albertslund. Vi er et dedikeret team, der arbejder tæt sammen i et åbent miljø – med højt humør, fleksibilitet og plads til idéer.

Lyder dette som et job for dig?

Send din ansøgning, CV og gerne boligcertifikater til job@coopbank.dk senest den 6. september 2025 og skriv "Rådgiver" i emnefeltet. Hvis du vil høre mere om jobbet kan du kontakte leder for rådgiverteamet Mette Dyring på 2159 9260.

Vi glæder os til at tage dig med på rejsen!