Tjekliste til konfirmation - gode råd inden du låner penge til konfirmationen

Bevar overblikket før konfirmationen og find ud af, hvor meget festen kommer til at koste.

Konfirmand i jakkesæt og tjekliste

En tjekliste til konfirmationen er et nyttigt værktøj, der giver et estimat over, hvilke udgifter der er forbundet med dagen, og hvorvidt du har behov for et lån. Har du råd til det hele? Eller er der nogle ting, der kan skæres fra for at sænke budgettet?

En konfirmation er en festdag, som for mange familier kan ende med at blive en dyr omgang. Det kan være svært at finde penge i budgettet til at holde en konfirmationsfest med det hele. Derfor kan en løsning være at tage et lån for at kunne indfri konfirmandens drømme.

I denne tjekliste til konfirmation gennemgår vi alle de vigtige aspekter af konfirmationsforberedelserne – lige fra fastlæggelse af budgettet til valg af mad og reservering af festlokale eller anden lokation.

På den måde er du godt klædt på til at træffe alle de vigtige beslutninger inden den store dag, samtidig med at du balancerer økonomien.

Tjekliste over omkostningerne til konfirmation

Her er en tjekliste over de omkostninger, der typisk er forbundet med en konfirmation, og en oversigt over hvornår forskellige opgaver skal udføres. Du kan bruge listen som inspiration til at lave din egen huskeliste til konfirmationsforberedelserne.

De indledende forberedelser

 

  • Datoen for konfirmationen

Det kan virke som en selvfølge at finde en dato til konfirmationsfesten, men det er vigtigt, at du er ude i god tid, når du vælger en dato. På den måde kan du begynde at sende invitationer ud til gæsterne hurtigst muligt.
 

  • Gæsteliste

Gæstelisten er en vigtig del af konfirmationsforberedelserne, som du med fordel kan begynde at lave i god tid. Det er en proces, der kræver overvejelse af både antallet af gæster samt hvilke mennesker, du og dit barn ønsker at dele dagen med.

Først og fremmest bør du fastsætte det maksimale antal gæster, du har plads og budget til. Herefter kan du begynde at udarbejde gæstelisten og vælge de vigtigste personer, såsom nærmeste familie og tætte venner, der med sikkerhed skal inviteres til festen.

Overvej, om der er plads i budgettet til at invitere alle med – i nogle tilfælde kan det være en god idé at holde en mindre konfirmation for at holde budgettet nede.

 

  • Invitationer

Invitationerne er en stor del af forberedelsen til konfirmationen, og samtidig er det en oplagt mulighed for at være kreativ. Overvej at vælge et design, der afspejler konfirmationens tema, eller som siger noget om konfirmanden – det kunne fx være et billede eller en personlig besked.

Tilføj de vigtigste informationer, såsom dato, tidspunkt, sted og eventuelle ønsker og lignende. Jo mere præcis invitationen er, jo lettere er det for gæsterne at planlægge deres deltagelse. 

Overvej også muligheden for at sende invitationerne digitalt for på den måde at spare udgifterne ved at sende dem med posten. Husk at sende invitationerne ud til gæsterne i god tid.

  • Ønskeseddel

En ønskeseddel kan være en rigtig hjælpsom detalje for de gæster, der kommer til konfirmationsfesten. Det er med til at give gæsterne en fornemmelse af, hvilken type gaver konfirmanden ønsker sig.

Inkluder gerne ønsker i forskellige prisklasser, så gæsterne har nogle muligheder at vælge imellem. Nogle gæster vil måske foretrække at give en mindre gave, mens andre gerne vil give en dyrere gave. På den måde er der taget højde for, at alle gæster kan være med.

Tilføj også gerne personlige ønsker, der afspejler konfirmandens interesser. Det gør det lettere for gæsterne at vælge en personlig og meningsfuld konfirmationsgave.

 

 

  • Lokation

Hvor skal konfirmationen holdes? Lokationen er en af de vigtigste beslutninger, når man planlægger en konfirmation. Det er med til at sætte stemningen for festen og er samtidig afgørende for atmosfæren.

Begynd at kigge efter et festlokale i god tid for at øge chancerne for, at jeres ønskede lokation er ledig på den fastlagte dato – især i konfirmationssæsonen, hvor populære steder hurtigt bliver booket. 

Det kan være en god idé at besøge stederne for at få en fornemmelse af, om der er den stemning, I ønsker, og om stedet er stort nok. Et godt råd er at indhente tilbud fra flere forskellige lokationer, så I kan sammenligne priserne.

Vær opmærksom på, hvad der er inkluderet i prisen, og om der er eventuelle ekstraomkostninger. 

 

Konfirmand pige 

  • Mad

Det er svært at komme uden om, at maden spiller en vigtig rolle til en konfirmationsfest. Overvej i god tid, hvilken slags mad I ønsker til festen, og om I selv skal lave mad, eller om I skal have mad udefra.

Maden er en af de poster, hvor I virkelig kan spare penge – fx ved selv at lave maden til festen. Overvej derfor, hvordan I vil prioritere de penge, der er sat af i budgettet, og hvilke ting der er vigtigst at spare på.

Vælger I at bestille mad gennem et cateringfirma eller lignende, vil det blive dyrere, men det vil på den anden side spare jer for en del planlægning. Andre vælger at spare penge ved at lave maden selv – på trods af at det kræver mere forberedelse. 

Hvis I vælger at få maden leveret ude fra, er det en god idé at sørge for, at menuen bliver sammensat i samspil med konfirmanden. På den måde er I sikre på at få en menu, der passer til konfirmandens ønsker.

  • Underholdning

Skal der være underholdning til konfirmationen, er det også en af de poster, der hurtigt kan løbe op. Skal du fx ud og leje en DJ eller et liveband, kan det let komme til at koste et sted mellem 4.000-12.000 kr.

Hvis I gerne vil spare penge, kan en oplagt idé være at lave en playliste, som I selv kan sætte på til festen, frem for at bruge penge på underholdning.

Planlæg budget til konfirmationen

Det økonomiske

 

  • Læg et budget

Inden du begynder at planlægge konfirmationen, er det vigtigt at få lavet et realistisk budget. Et budget for festen vil ikke kun hjælpe dig med at undgå overraskelser, men også sikre, at du kan nyde konfirmationen uden at bekymre dig om at overskride budgettet.

 

  • Lån til konfirmation

Når I har fået lavet et budget til konfirmationen, kan I overveje, om det er nødvendigt for jer at tage et lån. Måske er det tilstrækkeligt med en kassekredit, hvor I kan få kredit på op til 50.000 kr.

Hvad koster det at låne til en konfirmation?

Prøv vores låneberegner og se, hvor meget det koster at låne

Afsluttende forberedelser

 

  • Bordplan

Bordplanen er en vigtig, men ofte overset, detalje til konfirmationen. Den er med til at sætte stemningen for festen og viser samtidig gæsterne, at I har tænkt over at skabe en hyggelig oplevelse for alle.

Begynd med at tage højde for antallet af gæster, der kommer til konfirmationen. Det danner grundlaget for bordopstillingen og hjælper jer med at finde ud af, hvor mange borde der er nødvendige.

Gruppér gæsterne efter familie, venner og andre relationer for at skabe et overblik over de inviterede gæster. Et godt tip er at forsøge at undgå at adskille tætte familiemedlemmer og tage hensyn til dynamikkerne i selskabet.

  • Borddækning og pynt

Overvej, hvordan borddækning og pynt skal være. Måske har I et bestemt tema, I gerne vil holde konfirmationen i – eller måske en farve, der går igen?

Pynt kan dog være en dyr post, så overvej gerne, om der kan spares nogle penge i budgettet ved fx at lave en del af pynten selv.

  • Tøj til konfirmanden

Konfirmationstøjet er en af de helt store udgifter i forbindelse med en konfirmation. Skal det være en helt speciel type kjole eller et særligt jakkesæt, kan det hurtigt løbe op i flere tusinde kroner. Det er derfor en god idé at afsætte penge i budgettet til konfirmandens tøj.

 

  • Fotograf

En fotograf er for mange en udgift, der er værd at prioritere, fordi det er med til at sikre, at konfirmanden har nogle gode billeder at se tilbage på og mindes konfirmationsdagen.

Dog kan en professionel fotograf være en stor udgift, der kan mærkes i det samlede budget, og derfor er der god grund til at overveje, om der evt. findes billigere alternativer.

 

 

 

Bord dækket til konfirmation

 

  • Gaver

Gaven til konfirmanden er en vigtig del af konfirmationsfejringen, og som forældre til konfirmanden skal man selvfølgelig overveje grundigt, hvilken konfirmationsgave man vil forære.

Det er en god idé at være ude i god tid med gaven, så I sikrer jer, at I har tid til at tænke grundigt over, hvilken slags gave I gerne vil give, og hvor meget den skal koste. Sørg for at lave plads i budgettet til konfirmationsgaven og sæt gerne penge af til den i god tid.

 

  • Transport fra kirken

Det er ofte en tradition, at konfirmanden køres fra kirken og hen til det sted, hvor selve festen skal afholdes i en flot bil. Det er derfor en vigtig ting at overveje som en del af den indledende planlægning til konfirmationen.

På den måde er I ude i god tid, hvis konfirmanden fx ønsker sig en særlig type bil, der skal lejes.   

Husk at planlægge, så konfirmanden kan køre i ro og mag

Tre vigtige ting at huske, når du planlægger konfirmationen

  • Invitér gæsterne i god tid

Det kan lyde som en selvfølge, men det er vigtigt at få inviteret gæsterne til konfirmationen i god tid. Vær derfor opmærksom på at få lavet invitationerne tidligt, så de er klar til at blive sendt ud til gæsterne.

  • Hav styr på gaven i god tid

Få købt gaven til konfirmanden i god tid. Det er ofte en dyr gave, så derfor er det en god idé at få klaret gaveindkøbene så hurtigt som muligt, da det kan have en indvirkning på resten af konfirmationsbudgettet.

  • Hav styr på mad og underholdning

Som sagt er mad og underholdning nogle af de store udgifter til en konfirmation, og derfor er det en god idé at få booket dette tidligt. På den måde har du mulighed for at strege det af listen og koncentrere dig om nogle af de andre forberedelser.

Hvor mange ting skal man selv forberede?

Det er meget forskelligt, hvor meget man vælger selv at forberede til en konfirmation. Nogle vælger at holde konfirmationen i et festlokale eller lignende, hvor der typisk vil være personale til at hjælpe. Det sparer naturligvis en del tid og planlægning, hvis man vælger den løsning.

Andre vælger at holde konfirmationen hjemme – måske for at spare penge og skabe luft i budgettet – og det kræver selvfølgelig lidt mere planlægning, fordi der er flere forberedelser. 

For nogle vil det være pengene værd at lade andre stå for fx maden, på trods af at det koster lidt ekstra, mens det for andre kan være et oplagt sted at spare. Overvej, hvilken type konfirmation I ønsker og lav en liste over de ting, I ønsker at prioritere at bruge penge på, samt hvor meget I selv vil stå for på dagen.

Konfirmation og borddækning - Huskeliste

Ekstra råderum med kassekredit

Vil du være sikker på, at der er penge, hvis konfirmationsbudgettet ikke rækker?

LÆS MERE