Tjekliste til istandsættelse – det skal du overveje, inden du låner penge

I denne tjekliste til istandsættelse gennemgår vi alle de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du skal i gang med at istandsætte din bolig –  lige fra fastlæggelse af budgettet og tidsplanen til valg af materialer.

Tjekliste til istandsættelse

Har du behov for at låne penge til istandsættelse af din bolig? Inden du beslutter dig for at ansøge om et lån, er der en række overvejelser, du bør gøre dig – fx hvor meget istandsættelsen kommer til at koste.

Her er en tjekliste til istandsættelse et brugbart værktøj, der kan give dig et estimat over de udgifter, der typisk er forbundet med en istandsættelse af huset.

Er der råd til at komme hele vejen rundt? Eller er der områder, der kan skæres fra for at holde budgettet nede? Få et overblik i denne tjekliste til istandsættelse.

En istandsættelse – hvad enten du skal istandsætte et eller flere rum – kan nemlig hurtigt ende med at blive en dyr fornøjelse. For de fleste kan det derfor være en udfordring at finde plads i budgettet til at realisere drømmen om at istandsætte boligen. Derfor kan en løsning være at tage et lån. Få et overblik i denne tjekliste til istandsættelse.

Tjekliste over omkostningerne ved istandsættelse af bolig

Her er en tjekliste over de omkostninger og overvejelser, der typisk er forbundet med en istandsættelse af din bolig – uanset hvilken type bolig, du bor i. Du kan bruge listen som inspiration til din egen huskeliste, når du skal i gang med istandsættelsen.

Tilføj eller slet evt. punkter på listen, så den passer til din istandsættelse af boligen.

  • Læg et budget
    Inden du begynder på istandsættelsen af din bolig, er det vigtigt at få lavet et realistisk budget. Budgettet er med til at sikre, at alt kan blive lavet inden for den fastsatte økonomiske ramme. Det er med til at mindske risikoen for, at budgettet skrider.
  • Lån til istandsættelsen
    Når du har fået lavet et budget til istandsættelsen af dit hus eller lejlighed, kan du vurdere, om det er nødvendigt at tage et lån. Måske er det tilstrækkeligt med en kassekredit på op til 50.000 kr.? Ellers kan du hos Coop Bank også få et forbrugslån på helt op til 350.000 kr.

    Prøv vores låneberegner for at se, hvor meget du kan låne til istandsættelsen.
  • Prioriter projekterne
    Der kan være en hel del projekter at give sig i kast med, når du skal istandsætte dit hus eller lejlighed. Derfor kan det være en fordel at lave en prioriteringsliste med alle de ting, du gerne vil have lavet.

    Det giver dig et bedre overblik over processen og sikrer samtidig, at du kommer i mål med alle de områder i hjemmet, der skal istandsættes.
  • Lav en tidsplan
    Det er en god idé at lave en tidsplan for istandsættelse af din bolig, så du har et estimat over, hvor lang tid de forskellige opgaver tager. Hvad skal ske, hvor, hvornår, og hvem skal løse opgaverne?

    På den måde kan du løbende strege ting fra listen og sikre, at du når hele vejen rundt samtidig med, at du overholder tidsplanen.
  • Valg af materialer
    I forbindelse med planlægningen af en istandsættelse er materialevalg et af de vigtigste punkter. Lav en liste over de materialer, du forventer at skulle bruge til istandsættelsen – fx maling, tapet, tape, fliser osv.

    Vær ude i god tid, når du køber materialer til istandsættelsen, så du har de mest nødvendige ting ved hånden. Sørg også gerne for at have nok, så du ikke kommer til at mangle fx maling.
  • Indhent tilbud fra professionelle
    Hvis det er nødvendigt, kan du med fordel indhente tilbud fra forskellige håndværkere – det kan være malere eller andre fagpersoner, der kan hjælpe med at gøre istandsættelsen lettere.

Vigtige ting at huske, når du planlægger en istandsættelse

  • Vær i god tid med forberedelserne
    Det betaler sig at være i god tid med forberedelserne, når du skal istandsætte din bolig. Det inkluderer både indhentning af tilbud fra professionelle, indkøb af materialer, budget og tidsplan. Jo bedre du er forberedt, jo nemmere bliver hele istandsættelsesprocessen.
  • Sørg for at overvåge budgettet løbende
    Overvåg løbende budgettet for istandsættelsen, så du er sikker på at overholde det – gem evt. kvitteringerne på de materialer, du køber. På den måde har du et overblik over, hvad pengene går til.
  • Gør-det-selv og spar penge
    Overvej, om der er plads i budgettet til at hyre professionelle fagfolk – i nogle tilfælde kan det være en god idé at udføre arbejdet selv for at holde budgettet nede.

Planlægning af istandsættelse og lån

Ekstra råderum med kassekredit

Vil du være sikker på, at der er penge, hvis istandsættelsesbudgettet ikke rækker?

LÆS MERE