Ring til os


Kundeservice

Alle hverdage mellem 9.00 og 17.00


Netbank support

Spær kort hos Nets

44 89 29 29 Visa/Dankort

44 89 27 50 MasterCard

Bruges uden for bankens åbningstid

13. december 2022

Boligejere med F1-lån har udsigt til rentestigning

Er du en af de 12.000 boligejere med et realkreditlån fra Totalkredit, der skal have ny rente på dit F1-lån fra 1. april 2023, skal du forberede dig på et dyrere boliglån. Du har nemlig udsigt til at få en højere rente på dit lån, siger Sune Malthe-Tagaard, Chefanalytiker hos Totalkredit.

Par i sofa med udsigt til rentestigning på F1 lån

Du bør som boligejer, der skal have ny rente, overveje, om du stadig har det lån, der passer bedst til dig og din økonomi. Rentetilpasning af dit lån er nemlig et oplagt tidspunkt at ændre lånet.

Fristen for at ændre på dit lån er 31. januar 2023.

En mærkbar højere ydelse i vente

Vi forventer, at renten på F1-lån stiger til over 3 procent, og det er betydeligt højere end, da vi refinansierede F1-lån sidste år. Dengang endte renten akkurat under nul procent.

Det betyder, at din ydelse stiger efter 1. april. Har du et F1-lån med afdrag på 1 million kroner, stiger ydelsen 850 kroner efter skat.

Oplagt at overveje om du har den rette rentebinding

Når du skal have ny rente på dit tilpasningslån, er det et godt tidspunkt at overveje om eksempelvis din rentebindingsperiode stadig passer til dig.

Du kan nemlig forlænge eller forkorte bindingsperioden. Du kan overveje at forlænge rentebindingen fra din nuværende et år til tre eller fem år. I øjeblikket er renten på F1-, F3- og F5-lån næsten det samme. Det ser altså ud til, at du kan øge din rentetryghed uden, at du skal betale en højere rente.

Mand ved skrivebord, der overvejer rentebinding

Prøv Totalkredits rentetilpasningsberegner

Få en idé om, hvad renten og ydelsen på dit Tilpasningslån ville være, hvis dit lån skulle rentetilpasses på baggrund af dagens rente.

Mand der overvejer fast rente drikker kaffe

Fast rente er en mulighed

Har de store rentestigninger og ikke mindst store udsving i renten i 2022 gjort dig nervøs for potentielle nye stigninger i rente, så kan du også overveje at skifte til et fastforrentet lån. På den måde kan følge renteudviklingen med mere ro i maven.

Renten på et fastforrentet lån er dog højere i øjeblikket, men så er den til gengæld fast i al den tid, du har lånet.

Læs mere om fast rente

Husk frist ved udgangen af januar

Er du glad for det lån, du har i dag, behøver du ikke gøre noget. Du får automatisk den nye rente, der fastsættes ved renteauktionerne i februar. Hvis du ønsker at ændre på dit lån, eller er du i tvivl, så tag fat i os inden 31. januar 2023.

pil til højre
Kontakt os om Boliglån

Tag en snak med os om finansieringen af din bolig