Oprettet 12. november 2024

Studiejob i Coop Bank – din chance for at få relevant erfaring!

Er du klar til et spændende studiejob, hvor du kan kombinere dit finansstudie med praktisk erfaring i en bank?

Hos Coop Bank søger vi engagerede finansøkonom- eller finansbachelor-studerende til vores kommunikationsteam, der vil hjælpe os med at give kunderne den bedste oplevelse. Med ca. 15 timer om ugen er det et perfekt job for dig, der brænder for kundeservice og elsker at tale i telefon og samtidig have tid til at passe dit studie. Og så er praktikpladsen sikret når du skal i praktik!

Hvad indebærer jobbet?

Som en del af vores kommunikationsteam får du mulighed for at:

Tale med kunder: Du vil besvare både indgående og udgående opkald, hvor du hjælper kunderne med alt fra netbank til lån og kreditter.

Skabe værdi: Gennem samtaler vil du gøre kunderne opmærksomme på de mange muligheder, vi tilbyder i Coop Bank.

Lære og udvikle dig: Du får grundig oplæring og opbygger en bred viden om bankens produkter, så du kan give kunderne topkvalitet i servicen.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der:

  • Er en glad og smilende person med godt humør, som elsker at have travlt og tale med mennesker.
  • Studerer finansøkonom eller finansbachelor eller tilsvarende finansiel uddannelse, og du har gerne et par år tilbage af dit studie.
  • Er fleksibel og kan arbejde hele eller halve hverdage mellem kl. 8.30 og 17.00 (med mulighed for aften- og weekendvagter i spidsbelastningsperioder).

Hvorfor Coop Bank?

Vi er en lille, men dynamisk digital bank, hvor alle kender hinanden og hjælper hinanden. Her er nogle grunde til, at du skal vælge os:

Fleksibilitet: Vi tilpasser arbejdstider, så de passer til dine eksamener, da vi ved at din uddannelse har førsteprioritet.

God stemning: Vi værdsætter et positivt arbejdsmiljø og fokus på teamwork samt på den gode kundeoplevelse og på at skabe merværdi for kunderne!

Læring: Du får et unikt indblik i bankens produkter og processer og vil være en del af et team, der virkelig engagerer sig i at løfte hinanden.

Løn: Intet arbejde uden honorering, så derfor er timelønnen også god, da du som start får 192,54 kr./timen samt andre personalegoder som ekstra ferietillæg, årlig udbetaling af omsorgsdage og 6. ferieuge, tandforsikring, sundhedsforsikring og gruppelivsforsikring foruden nogle fantastiske kolleger.

Praktik: Så er pladsen sikret når du skal i praktik i forbindelse med din uddannelse.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning til job@coopbank.dk og bliv en del af Coop Bank-familien!

Vi glæder os til at høre fra dig!