Fra det øjeblik I siger ja til hinanden i medgang og modgang, siger I også ja til et økonomisk partnerskab. Men hvad indebærer dette? Det kan du læse mere om her, hvor vi svarer på de mest almindelige spørgsmål om ægteskab og økonomi.
Når I bliver gift, får I som udgangspunkt formuefællesskab – også kaldet fælleseje. Det betyder, at jeres formue deles ligeligt imellem jer, hvis I en dag bliver skilt.
Undtagelsen til dette er, hvis den ene af jer eller jer begge har oprettet en ægtepagt om særeje for hele eller dele af jeres formue. Du eller din ægtefælle kan f.eks. overveje at oprette en ægtepagt, hvis én af jer har en virksomhed eller en større arv, I ikke vil risikere at miste, hvis ægteskabet brister. Husk, at ægtepagten skal tinglyses, for at særejet er gældende.
Bemærk, at særeje også kan oprettes af andre end din ægtefælle. Det kan f.eks. være, at din svigermor i sit testamente har besluttet, at noget arv fra hende skal være din ægtefælles særeje.
Men hvad så med jeres daglige økonomi? Her er det op til jer selv, om I vil dele jeres penge med hinanden. Nogle ægtepar vælger at oprette en fælleskonto, hvor begge kan hæve og indsætte penge, mens andre lever med mere separate økonomier.
Her er svaret nej. Som udgangspunkt hæfter I kun for den gæld, I individuelt har stiftet – uanset om gælden er stiftet før eller efter, at ægteskabet er indgået.
Hvis I derimod optager gæld sammen, hæfter I begge for gælden. I gældspapirerne kan I se betingelserne for gælden. Ofte hæfter I solidarisk, hvilket vil sige, at I hver især hæfter for hele gælden og altså ikke kun for halvdelen af gælden hver.
Der kan være undtagelser, og derfor bør I søge rådgivning hos en jurist eller en gældsrådgiver, hvis I har spørgsmål eller bekymringer vedrørende gæld.
Når I siger ja til at indgå ægteskab, forpligter I jer samtidig ifølge lovgivningen til at forsørge hinanden økonomisk. Det hedder også gensidig forsørgerpligt, og det betyder i praksis, at I hver især har pligt til at bidrage til familiens økonomi, så godt som I nu kan.
Gensidig forsørgerpligt betyder altså ikke, at I skal bidrage med lige meget hver til familiens økonomi. Det er med andre ord op til jer selv at tilrettelægge jeres økonomi, som I selv synes, at det er bedst.
Den gensidige forsørgerpligt kan dog få betydning, hvis den ene af jer mister sit arbejde, bliver ledig, og efterfølgende får opbrugt sin dagpengeperiode. Den gensige forsørgerpligt kan begrænse mulighederne for at få sociale ydelser, da kommunen kigger på jeres samlede økonomi som ægtepar, når ydelsessagen skal vurderes.
I bliver sambeskattet fra det år, I har indgået ægteskab. Det betyder i praksis, at hvis du eller din ægtefælle ikke selv kan udnytte hele personfradraget, overføres det automatisk til den anden ægtefælle.
Arven er den formue og gæld, I efterlader jer ved jeres død. I Danmark arver ægtefæller som udgangspunkt fra hinanden, for så vidt angår tvangsarven, og den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Det er også tilfældet, hvis I har særbørn – altså børn med andre end hinanden. Her skal særbarnet give samtykke til, at den længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
Hvis I ønsker, at andre skal have del i jeres arv, kan I testamentere friarven til præcis hvem, I vil – uanset om det gælder privatpersoner eller f.eks. velgørende organisationer.
Få overblik over bryllupsforberedelserne, og se vores oversigt over de mest almindelige udgifter til bryllup.
Drømmer I om den perfekte bryllupsdag? Lån op til 350.000 kr. til brylluppet med et Coop Lån.