Andelsbolig eller ejerbolig - hvad skal du vælge?

Er du på udkig efter en bolig, og vil du gerne blive klogere på, om en andelsbolig eller en ejerbolig er den rette løsning for dig? Så læs med her eller få hjælp af vores rådgivere.

Et par der sidder i vindueskarmen og nusser

Hvis du skal købe lejlighed eller rækkehus, har du måske stået med denne overvejelse en eller flere gange: ”Skal jeg købe en andelsbolig eller en ejerbolig?” Vi giver dig her et overblik over, hvad der karakteriserer andelsboliger og ejerboliger, og hvordan boligerne finansieres, så du er godt klædt på til at vælge den bolig, der passer bedst til dine behov og økonomi.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores boligteam.

Hvad kendetegner en andelsbolig?

En andelsbolig kan være såvel en lejlighed som et rækkehus. Når du køber en andelsbolig, køber du ikke selve boligen men en andel i en andelsboligforening.  Andelen giver dig brugsret over boligen, og for at blive andelshaver skal du betale et indskud, der dækker andelsboligens pris. Indskuddet fastsættes af andelsboligforeningen selv, og er ofte lavere end prisen på en ejerlejlighed, da du jo ikke ejer ejendommen men blot en andel i foreningen.

Mange andelsboligforeninger er præget af et stærkt fællesskab beboerne imellem – både når det gælder håndtering af opgaver i foreningen, og når det gælder det sociale sammenhold.

Andelsboligforeningen har vedtægter med regler for husorden, fremleje og drift, og andelsboligforeningens økonomi varetages af foreningen i fællesskab. Hver andelshaver betaler en månedlig boligafgift, som dækker foreningens fællesudgifter til blandt andet ejendomsskatter. Renovering og vedligeholdelse eller udlejning skal også ske på baggrund af foreningens vedtægter. Du kan derfor f.eks. ikke altid bygge din bolig om, som du selv synes. Hvis du vil sælge din andelsbolig, er der oftest også faste procedurer for dette i foreningens vedtægter. Mange andelsboligforeninger har ventelister med potentielle købere, som skal tilbydes at købe boligen, før du selv kan få lov at sætte den til salg på boligmarkedet.

et par med barnevogn møder ældre par foran hus

Kvinde ser på sit barn lege i haven fra vinduet

Hvad kendetegner en ejerbolig?

Ejerboligen er derimod en bolig, du selv ejer. Det kan være en villa, et parcelhus, en ejerlejlighed eller et sommerhus. Som ejer har du den fulde råderet over boligen inden for lovgivningens og eventuelle lokalplaners rammer.  Det betyder, at du kan renovere eller udleje boligen, som vil, og at du frit kan sælge boligen.

Som ejer af boligen har du dog også selv ansvaret for vedligeholdelse og for at dække udgifter som f.eks. ejendomsskat, forsikringer og – hvis der er tale om en ejerlejlighed – eventuelle fællesudgifter.

Se vores gode råd til køb af andelsbolig 

Sådan finansierer du din andelsbolig

En andelsbolig finansieres med et banklån. Det er nemlig ikke muligt at optage et realkreditlån, når du skal købe andelsbolig.
I Coop Bank kan du få et andelsboliglån med afdrag og en løbetid på op til 30 år.

Prøv beregneren og se din månedlige ydelse på dit andelsboliglån

Kvinde kigger smilende ud af vindue

par sidder i haven og snakker

Sådan finansierer du din ejerbolig

Du kan finansiere op til 80 % af boligens købspris med et realkreditlån. Derudover skal du som udgangspunkt selv kunne lægge en passende udbetaling på mindst 5 % af købesummen. Resten kan du finansiere med et variabelt forrentet Coop Boliglån, som giver mulighed for en løbetid på op til 30 år.

Prøv realkreditlånsberegneren og se, hvad det koster at låne til en bolig.

Fordele ved at vælge andelsbolig eller ejerbolig.

Bliv klogere på de økonomiske og praktiske forskelle, så du kan vælge den boligform, der passer bedst til dine behov.

Fordele ved en andelsbolig

  • Prisen på en andelsbolig er ofte lavere end på en ejerbolig. Det skyldes, at du blot ejer en andel, men ikke selve ejendommen, som ejes af andelsforeningen.
  • Du står ikke alene med ansvaret for vedligeholdelse af ejendommen - det deler du i stedet med de andre andelshavere.
  • Du betaler ikke ejendomsværdiskat, da du jo ikke ejer selve ejendommen. Derimod betaler du som andelshaver til gengæld en månedlig boligafgift til andelsforeningen, som dækker fællesudgifter.
  • Du får automatisk skattefradrag for renter af banklån, som er optaget til finansiering af din andelsbolig.

Fordele ved en ejerbolig

  • Du har fuld råderet over din ejerbolig og kan derfor bygge om eller renovere, som du selv synes inden for lovgivningens og eventuelle lokalplaners rammer.
  • Du kan som udgangspunkt sælge eller udleje din ejerbolig, som du selv ønsker.
  • Men du har selv ansvaret for vedligeholdelse og udgifter såsom ejendomsskat, forsikringer og eventuelle fællesudgifter.
  • Hvis du vælger et realkreditlån med afdrag, og din bolig stiger i værdi, kan du spare op din boligs friværdi. Mange vælger at bruge friværdien, når de står overfor dyre projekter som f.eks. et nyt køkken eller andre ombygninger i hjemmet. Et lån i friværdien er nemlig et af de allerbilligste lån, du kan få.
  • En del ejerboliger stiger i værdi over tid, hvilket kan give en økonomisk gevinst, når du en dag skal sælge din bolig.
  • Du får automatisk skattefradrag for renter og bidrag af realkreditlån og banklån.

Grafik med hvid skrift og kvinde der kigger tilfredsstillet

Få bonus, når du køber lejlighed

I Coop Bank vil vi gerne gøre hverdagen så billig som mulig for dig, der er medlem af Coop. Derfor får du bonus, når du optager et andelsboliglån eller et realkreditlån. Bonussen kan du bruge i Coops butikker, og den lyder på 750 kr. per lånte million hvert år.

Prøv beregneren og se, hvor meget du kan få i bonus.

Coop banks boligteam

Få hjælp til sund boligøkonomi 

At købe bolig er en stor beslutning – både for dig og for din økonomi. Derfor er god rådgivning ekstra vigtig.

Vores rådgivere har stor viden om sund boligøkonomi og sidder klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål til boligkøb.

Mød vores rådgivere og få hjælp til dine boligdrømme.