FORSIDE   >   SERVICES   >   MOBILBETALING   >   APPLE PAY

Apple Pay

Det er hurtigt, nemt og sikkert at betale med Apple Pay

Betal med Apple Pay

Med Apple Pay kan du foretage betalinger med eksempelvis din iPhone eller dit Apple Watch i butikker, der understøtter kontaktløs betaling - både herhjemme og i udlandet. Det er også muligt at betale i netbutikker og apps, når du handler online.

Hvad skal du have for at få Apple Pay?

  • Du skal have et betalingskort fra Coop Bank
  • Apple Pay via Apple Wallet appen
  • En iOS-enhed f.eks. iPhone eller Apple Watch (med seneste iOS-opdatering)

Hvis du opfylder disse punkter, kan du slippe for besværet med kontanter og fysiske kort. Du skal blot se efter ikonet for kontaktløs betaling, når du er ude i butikkerne.

Sådan kommer du i gang med Apple Pay

    1. Brug Apple Wallet appen
      Sørg for, at din iOS-enhed kører på den seneste version af iOS.
      Åbn Apple Wallet appen, der normalt er forudinstalleret, ellers skal den hentes fra App Store.
      Hent MitID app i App Store
    2. Tilføj dit betalingskort
      Tryk på "+"-ikonet for at tilføje et nyt kort.
      Indtast kortets oplysninger manuelt, eller scan kortet med din enheds kamera.
    3. Bekræft dit kort
      Når kortoplysningerne er indtastet, skal du følge bekræftelsesprocessen. Dette kan omfatte en engangskode, der sendes til dig via sms eller e-mail.
    4. Kom i gang med Apple Pay
      Dit betalingskort er nu tilføjet til Apple Pay. Du kan begynde at foretage kontaktløse betalinger i butikker, apps og online.

    Kom i gang med Apple Pay hos Coop Bank

    Sådan betaler du med Apple Pay

    Betal med iPhone:

    1. Tryk to gange på sideknappen af din iPhone.
    2. Godkend med Face ID, Touch ID eller adgangskode.
    3. Hold din iPhone hen til betalingsterminalen for at betale.
    4. Vent, indtil du ser "OK" eller et flueben på skærmen.

    Betal med Apple Watch:

    1. Tryk to gange på sideknappen af dit Apple Watch.
    2. Hold dit ur hen til betalingsterminalen for at betale.
    3. Vent, indtil du mærker et blødt tryk eller hører et bip.

    Sikkerhed i Apple Pay

    Er det sikkert at bruge Apple Pay?

    Ja, det er generelt sikkert at anvende Apple Pay. Apple Pay benytter avanceret teknologi, herunder biometrisk bekræftelse som Touch ID eller Face ID, for at sikre betalinger.

    Når du tilføjer et betalingskort til Apple Pay, gemmes dine kortoplysninger ikke på enheden eller på Apples servere. I stedet genereres en unik, enhedsspecifik nummerkode, kaldet en "token", som bliver krypteret og anvendt til at behandle transaktioner. Dette reducerer risikoen for, at dine kortoplysninger bliver kompromitteret i tilfælde af et sikkerhedsbrud.

    Derudover kræver enhver betalingstransaktion godkendelse, enten gennem biometrisk identifikation eller indtastning af adgangskode. Dette sikkerhedsniveau gør det mere udfordrende for uautoriserede personer at foretage transaktioner på dine vegne.

    Læs mere om sikkerheden bag Apple Pay hos apple.dk

    Har du spørgsmål til Apple Pay?

    Vi har samlet svar på alle de spørgsmål, vi oftest får om Apple Pay.

    SE SPØRGSMÅL OG SVAR

    Google Pay mobilbetaling

    Kom i gang med Google Pay

    Med Google Pay kan du hurtigt og nemt foretage betalinger med din Android-telefon og andre Android-enheder i butikker, der understøtter kontaktløs betaling.

    Læs mere om Google Pay

    Mobilepay mobilbetaling

    Kom i gang med MobilePay

    MobilePay gør det simpelt at betale, overføre og modtage penge direkte på din mobil. Mange af os bruger det dagligt til at handle og betale i fysiske butikker eller online. 

    Læs mere om MobilePay