24. marts 2026
Pas på falske mails og sms’er om årsopgørelsen. Se her, hvad du skal være opmærksom på

Årsopgørelsen for 2025 bliver tilgængelig hos Skattestyrelsen den 23. marts 2026, og for mange danskere er det tid til at tjekke, om de mon skal have penge tilbage i skat.
Men det er ikke kun danskerne selv, der sidder klar ved skærmen. Digitale svindlere har også kørt sig i stilling med falske sms’er og mails for at kunne lokke personlige oplysninger ud af deres ofre og dernæst lænse ofrenes konti.
Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at beskytte dine kontooplysninger. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du undgår at blive svindlet.
Husk disse pointer og undgå at falde i kløerne på udspekulerede digitale svindlere, når du skal tjekke din årsopgørelse:
I mails og sms’er lokker svindlerne deres ofre med, at de har penge til gode i skat, som de nemt kan få udbetalt, hvis de bekræfter eller opdaterer deres kontooplysninger via linket i meddelelsen. Beskederne linker ofte til hjemmesider, som til forveksling ligner Skattestyrelsens egne sider. Her bliver modtagerne bedt om at indtaste MitID-oplysninger eller kontoinformationer, som så havner hos svindlerne.
Svindel med falske sms’er og mails kaldes også ”smishing”, og man skal være på vagt, for svindlernes metoder bliver mere og mere raffinerede, fortæller Kristian Stanley Halse, AML Officer og svindelansvarlig i Coop Bank.
”Svindlerne er dygtige og prøver at gøre beskederne så virkelighedstro som muligt. Det vil derfor som oftest være på mail, at de henvender sig til deres ofre, da Skattestyrelsen normalt ville sende en mail om, at der er ny årsopgørelse klar. Skattestyrelsen vil bare skrive, at man skal logge ind via hjemmesiden skat.dk, mens svindlerne medsender et link, som de vil have folk til at trykke på, så de bliver ført til en falsk side,” forklarer han.
Se vores gode råd til, hvordan du undgår at blive udsat for svindel


Men hvordan bruger svindlerne de oplysninger, som de via falske mails og sms’er har tiltusket sig?
”Det er ikke utænkeligt, at data, som man uforvarende kommer til at dele, kan blive brugt på et andet tidspunkt, hvor svindlere så ringer og udgiver sig for at være fra banken, Nets eller politiet,” fortæller Kristian Stanley Halse.
Det kaldes også banksvindel eller ”vishing”. Her ringer svindlerne og udgiver sig for at være fra banken eller offentlige instanser så som politiet - ofte med en fortælling om, at de har observeret mistænkelig aktivitet på ofrets konto og derfor anbefaler, at ofrets penge rykkes til en ny konto. Og her kan de indsamlede data fra det falske skattelink så bruges til at lænse offerets konto.
Det er derfor vigtigt at huske, at Skattestyrelsen aldrig beder om dine bankkonto- eller betalingsoplysninger. Skattestyrelsen udbetaler selv overskydende skat til din NemKonto, og det er altså ikke nødvendigt, at du oplyser dine kontooplysninger.
Hvis du er kommet til at klikke på et falsk link og har delt dine MitID- eller kontooplysninger, er det vigtigt, at du reagerer og kontakter banken for at få spærret din konto.

- Kristian Stanley Halse, AML officer i Coop Bank
Ligesom mange andre mennesker har svindlerne taget AI-værktøjer til sig, og svindlernes brug af f.eks. Chat GPT og Gemini har gjort det sværere at skelne falske mails og beskeder fra den ægte vare.
”Kunstig intelligens har givet svindlerne mulighed for at få det, de sender, til at se endnu mere rigtigt ud, både hvad angår design og sprog, som efterhånden nærmer sig at være fejlfrit”, fortæller Kristian Stanley Halse.
Derfor anbefaler han, at man helgarderer sig ved at huske de generelle råd om svindel:
