27. maj 2025

5 økonomitips til sommerferien

Hvorfor er det en god idé at lægge et feriebudget hjemmefra, og hvorfor bør du altid afregne i lokal valuta, når du bruger dit betalingskort i udlandet? Vi giver dig svarene her.

familie leger sommer i stuen

At rejse er at leve, men rejsen er sjovere og mere bekymringsløs, når budgettet holder.  Med vores tips er du godt klædt på økonomisk, uanset om turen går til Blokhus, Berlin eller Barcelona.

Lån til drømmerejsen

Tip nummer 1: Læg et budget og hold det

Inden du pakker kufferterne, er det en god idé at fastlægge et feriebudget. Sæt en fornuftig ramme for forbruget hjemmefra ved at tage stilling til, hvor mange penge du vil bruge på transport, overnatning, mad, drikke, oplevelser og shopping.  Beslut dig for at overholde budgettet, så din økonomi også hænger sammen, når ferien er forbi.

mand og kvinde snakker sammen i stue

To betalingskort og et to-tal

Tip nummer 2: Tag to kort med på rejsen

Det er altid en god idé at have betalingskort med på rejsen. Kort er nemlig ofte billigere end at medbringe kontanter, da du sparer vekselgebyret. Derudover giver nogle typer kort mulighed for kredit, som du kan trække på, hvis ferien bliver lidt dyrere end forventet, eller hvis der opstår uforudsete udgifter undervejs.
Vi anbefaler, at du medbringer to kort på rejsen. Så er du dækket ind, hvis du mister det ene kort eller når forbrugsgrænsen. Vælg det kort, der passer dig bedst.

Tip nummer 3: Afregn i udenlandsk valuta og spar penge

”Skal jeg egentlig afregne i Euro eller danske kroner?” Undrer du dig også, når du betaler for din kaffe i Berlin? Når du betaler med dit kort i udlandet, kan du nemlig vælge mellem at afregne i dansk eller lokal (udenlandsk) valuta. Det er som udgangspunkt bedst at afregne i lokal valuta, da det er det billigste. Når du afregner i danske kroner, risikerer du en dårligere vekselkurs.

Få flere tips til kort og valuta på rejsen.

Mand med skæg afregner på restaurant

nærbillede af person der snakker i telefon

Tip nummer 4: Spær dit kort med det samme, hvis du mister det

Uheld kan ske – også når det gælder dit betalingskort. Hvis du mister kortet på rejsen eller opdager, at dit kort er blevet misbrugt, skal du spærre det med det samme.
Du kan spærre kortet i din netbank eller via mobilbanken. Du kan også ringe til Nets døgnservice på + 45 44 89 29 29 (Visa/Dankort) eller + 45 44 89 27 50 (Mastercard).

Få svar på dine spørgsmål til spærring af kort.

Tip nummer 5: Få budgettet på ret køl igen, når ferien er slut

Rejser, ture på museer og i forlystelsesparker, restaurantbesøg og is til hele familien. Ferien er skøn, men også dyr. Når ferien er forbi, kan de økonomiske tømmermænd derfor godt begynde at melde sig, for måske blev budgettet overskredet en gang eller flere? Hvis det er noget, du kan nikke genkendende til, kan du finde tips til at få økonomien på ret køl her.

mand og kvinde der kigger på computer sammen