Det kan være rigtigt svært at finde den rette bolig. Og når det endelig lykkes, kan økonomien hurtigt spænde ben for boligdrømmen, da det ikke længere er unormalt, at du skal betale over 50.000 kr. i indskud for en toværelseslejlighed i København.
Inden du optager et indskudslån, er det dog vigtigt, at du kender forskellen på hhv. depositum, forudbetalt leje og indskud.
Depositum: Udlejers sikkerhed for at kunne dække udgifter, når du flytter. Depositum kan maksimalt udgøre det, der svarer til tre måneders husleje.
Forudbetalt leje: Det er husleje, du betaler på forhånd. Forudbetalt leje kan ligeledes maksimalt udgøre det, der svarer til tre måneders husleje.
Indskud: Indskud er summen af ovenstående to værdier og er således de samlede, forudbetalte omkostninger, der er forbundet til at flytte ind i en lejebolig.