Sådan beregner banken dit rådighedsbeløb, når du skal købe bolig

For at kunne blive godkendt til et realkreditlån, skal du have et tilstrækkeligt rådighedsbeløb. Se her, hvad banken lægger vægt på, når dit rådighedsbeløb skal vurderes.

Dame der kigger på mobil og rådighedsbeløb

Når du ansøger om et realkreditlån, skal banken ifølge lovgivningen vurdere dit rådighedsbeløb for at sikre, at du kan tilbagebetale lånet. Reglerne er lavet for at beskytte dig som forbruger mod at optage for dyre lån, som du reelt ikke har tilstrækkeligt god økonomi til at kunne tilbagebetale.

Individuel kreditvurdering

For at kunne blive godkendt til et realkreditlån, skal du ifølge lovgivningen have et tilstrækkeligt rådighedsbeløb. Hvorvidt dit rådighedsbeløb er tilstrækkeligt, afhænger af en individuel kreditvurdering.

Når banken foretager en individuel kreditvurdering, lægger vi vægt på følgende:

  • Hvilket beløb du har til overs i dag, når alle faste udgifter er betalt (dit nuværende rådighedsbeløb)
  • Hvilket beløb du har til overs, hvis du køber en ny ejerbolig (fremtidige rådighedsbeløb)
  • Hvor stort et beløb du kan betale i udbetaling på boligen (en passende udbetaling)

Par der bliver kreditvurderet for at køb hus

Sådan beregnes rådighedsbeløbet

Dit rådighedsbeløb beregnes ved at trække dine faktiske faste udgifter såsom husleje, el eller forsikringer fra dine indtægter.

  • Husholdning (mad, drikkevarer, tøj, sko mv.) 
  • Fritidsaktiviteter
  • Abonnementer på aviser, bøger og magasiner
  • Vedligeholdelse og udskiftning af varige forbrugsgoder (mobiltelefoner, computere, fryser, cykler mv.)
  • Fornøjelser og gaver
  • Ferier og rejser
  • Opsparing
  • Uforudsete udgifter
  • Betaling af regninger (el, vand, gas, internet mv.)
  • Øvrige personlige udgifter (frisør, medicin, rygning mv.)

Mor handler for sit rådighedsbeløb

Hvornår er et rådighedsbeløb tilstrækkeligt 

Hvis dit nuværende månedlige rådighedsbeløb f.eks. er 20.000 kr. uden behov for yderligere gæld eller pengegaver, vil banken anse det for tilstrækkeligt. Ved låneansøgning til køb af bolig bruger banken dette beløb som retningslinje for at bestemme, hvor dyr en bolig du kan købe.

Hvis dit rådighedsbeløb falder, når du køber din drømmebolig, kan du i visse tilfælde få afslag på låneansøgningen.

Du skal selv spare op

Når du ansøger om et realkreditlån, skal du selv kunne lægge mindst 5 % af boligens købesum samt omkostningerne ved boligkøbet, såsom udgifter til advokat og tinglysningsafgift.

I salgsopstillingen kan du se boligens købesum, men det er ikke alle omkostninger ved et boligkøb, der fremgår af salgsopstillingen.

Få gode råd til at forstå salgsopstillingen

Kvinde der sparer op til udbetaling på bolig

Gør din økonomi klar til boligkøb

Gør din økonomi klar til boligkøb

Der er meget du selv kan gøre for at forberede din økonomi og få et sundt rådighedsbeløb forud for et boligkøb. Vi har samlet nogle gode råd, som kan hjælpe dig på vej.

Se de gode råd

Få bonus på dit realkreditlån

Få bonus på dit realkreditlån

Er du medlem af Coop og realkreditkunde i Coop Bank, får du bonus på dit realkreditlån, som du kan bruge i Coops butikker. Hele 750 kr. pr. lånte mio. kr. hvert år. 

Beregn din bonus