For at kunne blive godkendt til et realkreditlån, skal du have et tilstrækkeligt rådighedsbeløb. Se her, hvad banken lægger vægt på, når dit rådighedsbeløb skal vurderes.
Når du ansøger om et realkreditlån, skal banken ifølge lovgivningen vurdere dit rådighedsbeløb for at sikre, at du kan tilbagebetale lånet. Reglerne er lavet for at beskytte dig som forbruger mod at optage for dyre lån, som du reelt ikke har tilstrækkeligt god økonomi til at kunne tilbagebetale.
For at kunne blive godkendt til et realkreditlån, skal du ifølge lovgivningen have et tilstrækkeligt rådighedsbeløb. Hvorvidt dit rådighedsbeløb er tilstrækkeligt, afhænger af en individuel kreditvurdering.
Når banken foretager en individuel kreditvurdering, lægger vi vægt på følgende:
Dit rådighedsbeløb beregnes ved at trække dine faktiske faste udgifter såsom husleje, el eller forsikringer fra dine indtægter. Dit rådighedsbeløb skal bl.a. kunne dække nedenstående udgiftsposter.
Hvis dit nuværende månedlige rådighedsbeløb f.eks. er 20.000 kr. uden behov for yderligere gæld eller pengegaver, vil banken anse det for tilstrækkeligt. Ved låneansøgning til køb af bolig bruger banken dette beløb som retningslinje for at bestemme, hvor dyr en bolig du kan købe.
Hvis dit rådighedsbeløb falder meget, når du køber ny bolig, kan vi i visse tilfælde vurdere, at dit nye rådighedsbeløb ikke er tilstrækkeligt, og vi vil foreslå dig at kigge efter noget billigere.
Når du ansøger om et realkreditlån, skal du selv kunne lægge mindst 5 % af boligens købesum samt omkostningerne ved boligkøbet, såsom udgifter til advokat og tinglysningsafgift.
I salgsopstillingen kan du se boligens købesum, men det er ikke alle omkostninger ved et boligkøb, der fremgår af salgsopstillingen.
Der er meget du selv kan gøre for at forberede din økonomi og få et sundt rådighedsbeløb forud for et boligkøb. Vi har samlet nogle gode råd, som kan hjælpe dig på vej.
Er du medlem af Coop og realkreditkunde i Coop Bank, får du bonus på dit realkreditlån, som du kan bruge i Coops butikker. Hele 750 kr. pr. lånte mio. kr. hvert år.