27. marts 2025
Er du en af de 4.500 boligejere i Totalkredit, der skal have nyt rentetillæg og nyt renteloft på dit RenteMax5- eller RenteMax10-lån fra 1. juli 2025? Så læs med her.
Dit RenteMax-lån skal have nyt rentetillæg og nyt renteloft fra 1. juli 2025, fordi obligationen bag lånet udløber, og derfor skal refinansieres. Det kan meget vel blive dyrere, end du har været vant til.
Der er nemlig udsigt til, at både rentetillægget og renteloftet bliver højere end det, du har betalt indtil nu.
Er du glad for det lån, du har i dag, behøver du ikke at gøre noget.
Hvis du ønsker at ændre dit lån, eller du er i tvivl, så kontakt vores boligteam inden den 30. april, som er fristen for at ændre dit lån.
Nu hvor lånet skal refinansieres, kan du derfor overveje, om du fortsat har det lån, der passer bedst til dig og din økonomi.
Det kan for eksempel være relevant, hvis din afdragsfrihed står til at udløbe i perioden inden næste refinansiering af lånet. Det er nemlig typisk billigere at ændre lånet nu, fordi du kan være sikker på at indfri lånet til kurs 100, hvis du gerne vil lægge om til en anden type lån.
I praksis ser Totalkredit, at det kan være væsentligt dyrere end kurs 100, hvis lånet skal indfris ved at tilbagekøbe obligationen på de finansielle markeder mellem to refinansieringer. Det betyder med andre ord, at du skal vente ca. fem år med et RenteMax5-lån eller ca. ti år med et RenteMax10-lån, før du igen får mulighed for med sikkerhed at kunne indfri lånet til kurs 100.
Tag en snak med os om refinansiering af dit lån