07. september 2023

Nu kan du søge tilskud til varmepumpe

Den 12. september åbner Varmepumpepuljen. Skal du skifte til en mere energivenlig varmepumpe, kan du måske få tilskud

Husk d. 12 september på energistyrelsen dvs. sparenergi.dk at nu kan du søge tilskud til varmepumpe

Der er gode nyheder til dig, der planlægger at skifte oliefyret, gasfyret, elvarmen eller biokedlen ud med en mere energirigtig varmepumpe. Lige om lidt åbner Energistyrelsens tilskudsordning, Varmepumpepuljen, nemlig for ansøgninger.

Der er 236 mio. kr. i puljen, som fordeles efter først til mølle-princippet. Du kan som ansøger derfor være heldig at få et skattefrit tilskud på 17.000 kr. til en luft-til-vand varmepumpe, mens det skattefri tilskud lyder på 27.000 kr., hvis du skifter til en jordvarmepumpe.

Krav for at kunne søge tilskud

For at kunne søge om tilskud er der enkelte krav, du skal opfylde:

  • Du må ikke have indgået en bindende aftale med en håndværker om at udføre arbejdet
  • Ejendommen skal være en helårsbolig
  • Ejendommen skal ligge i et område uden fjernvarme eller planlagt fjernvarme
  • Ejendommen opvarmes i dag med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel
  • Ejendommen skal fremover opvarmes med jordvarme eller luft-til-vand varmepumpe

Få plads i det digitale venteværelse

Puljen åbner for ansøgninger klokken 10:00, men allerede fra klokken 9:00 kan du få plads i det digitale venteværelse. Alle i venteværelset får tildelt en vilkårlig plads i køen – det er altså ligegyldigt, om du er den første i venteværelset. Men klikker du ind på ansøgningssiden efter klokken 10:00, får du en plads bagest i køen.

 

Læs mere om tilskudsordningen hos Energistyrelsen

Beregn hvad en energirenovering betyder for dig

Med energiberegneren kan du på bare 30 sekunder få et estimat på, hvad du kan spare på dit varme- og klimaregnskab.

Hos Energistyrelsen kan du se hvordan du søger tilskud - Sparenergi.dk

Se hvordan du søger tilskud

På sparenergi.dk kan du læse mere om, hvordan du søger om tilskud. Du kan blandt andet læse en detaljeret ansøgningsguide.

SE MERE PÅ SPARENERGI.DK

Coop Energilån til energiforbedringer af din bolig fra Totalkredit eller lignende

Lån til energiforbedringer

Med et Coop Energilån kan du nemt og hurtigt sætte gang i energiforbedringer af din bolig til en attraktiv rente.

BEREGN ENERGILÅN