ETF’er - sådan kan du investere i mange aktier på én gang

Hvad er en ETF, og hvordan kan du købe ETF’er. Det kan du få svar på i denne guide.

tre personer snakker med hinanden med en grafik af hvid graf i forgrund

Forestil dig, at du ville købe aktier i de 1000 største virksomheder i Europa til din portefølje. Det ville kræve mange investeringer, store handelsomkostninger og en masse besvær. Så er det måske nemmere at investere i en ETF – altså en Exchange Traded Fund.

Hvad er en ETF? 

En ETF er kort fortalt en fond, der afspejler de aktuelle kurser på en stor gruppe af aktier (eller andre aktiver) samtidig. Det kan f.eks. være en ETF med verdens 500 største virksomheder, en ETF med europæiske teleselskaber, en ETF med sydamerikanske fødevarer, babymad eller appelsinjuice, ædelmetaller, kosmetikproducenter, råvarer, skibsfart eller energi … You name it. Der findes nemlig mere end 5.000 ETF’er på verdensplan.

Med en ETF bliver værdiudviklingen for mange forskellige aktier (eller andre aktiver) afspejlet i din investering på én gang - nemt og billigt. Samtidig er risikospredningen indbygget fra starten, da din investering i en ETF fordeles på mange værdipapirer, selskaber og evt. også sektorer eller lande på én gang.

En ETF følger den generelle udvikling på sit marked, og i en ETF styres sammensætningen af fonden og kursen automatisk.

Vil du investere? Kom nemt i gang vores investeringsapp Coop Bank Investering

rødhåret kvinde kigger på sin mobiltelefon

screenshot af etf*s kurs fra coop bank investering

Hvordan handles ETF’er?

Som navnet Exchange Traded Fund siger, så er en ETF en fond, der handles på børsen ligesom en aktie. Derfor kan ETF’er være en fornuftig genvej til at komme godt i gang med investering.

Du kan blot læne dig tilbage og følge udviklingen i din(e) ETF’er og eventuelt sælge, når du synes prisen er rigtig.

Passiv forvaltning og omkostninger

De fleste ETF’er er passivt forvaltede. Det betyder, at de automatisk følger et bestemt indeks - f.eks. S&P 500 eller OMX C25.
Passiv forvaltning betyder, at der ikke løbende udvælges aktier aktivt, og derfor er de løbende omkostninger ofte lavere end ved aktivt forvaltede fonde.

mand i skjorte og beige bukser kigger på mobil med planter sløret i forgrund

familie i køkken kigger på mobil i godt humør

Risiko og beskatning

Ligesom alle andre investeringstyper, kan ETF’er både stige og falde i værdi. Der kan også være særlige forhold omkring beskatning, du skal kende. For ETF’er gælder det blandt andet, at de typisk er lagerbeskattede. Det vil sige, at hvis du har en kursgevinst i løbet af året, så skal du betale skat af gevinsten, også selv om du ikke har solgt ETF’en og dermed fået pengene.

Aktiebaserede ETF’er, der fremgår af positivlisten hos Skattestyrelsen, beskattes som aktieindkomst. Øvrige ETF’er beskattes som kapitalindkomst. Skatteregler kan ændre sig og afhænger af din personlige situation.

pil op
Coop bank investering logo

Ingen skjulte gebyrer – bare lave omkostninger

Med Coop Bank Investering kan du handle aktier og ETF’er til nogle af markedets laveste priser. Du kan f.eks. handle til en kurtage fra 24 kr. pr. handel.

SE PRISER

pil op
glad mand med briller og mobil i hænderne

Du behøver ikke at købe en hel aktie

Nogle aktier kan være dyre at købe én ad gangen. Med fractional shares kan du nøjes med at købe en del af en aktie. På den måde kan du sprede din risiko på flere virksomheder – nemt og fleksibelt.

Hent vores app, Coop Bank Investering, og kom nemt i gang med at investere.

DOWNLOAD APP

De generelle oplysninger på denne side, skal ikke betragtes som tilbud eller opfordring til at købe eller sælge værdipapir. Endvidere kan oplysningerne på denne side ikke betragtes som individuel investeringsrådgivning, og brugerne opfordres til at søge individuel rådgivning, herunder rådgivning vedrørende skat. Der gøres opmærksom på, at indikationer på fremtidigt afkast og historiske afkast samt kursudvikling ikke kan betragtes som en garanti for fremtidig kursudvikling og afkast, da værdipapir enten kan stige eller falde i værdi, og afkastet kan således blive negativt.