Er det ved at være tid til rentetilpasning? 

Hvilke muligheder har du, når det gælder rentetilpasning? Få svaret her.

Hvad er et rentetilpasningslån?

Et rentetilpasningslån er et kontantlån, hvor renten varierer over lånets løbetid og bliver tilpasset med jævne mellemrum.  Hvornår renten tilpasses afhænger af, hvilken type lån du har. Hvis du f.eks. har et F3-lån, betyder det, at renten tilpasses hvert tredje år, mens et F5-lån tilpasses hvert femte år.

Renten bliver tilpasset, fordi obligationerne i dit lån udløber og skal erstattes af nogle nye, hvor renten ikke nødvendigvis er den samme.  Hvis du ikke gør noget, bliver renten automatisk tilpasset.

Fordi lånet er et kontantlån, kan du ved udbetaling eller refinansiering af lånet omregne kurstab eller kursgevinst til en fradragsberettiget rente. Det kan både være en fordel eller ulempe afhængigt af din situation. En eventuel gevinst bliver skattepligtig, mens et tab kan trækkes fra i dine renteudgifter.

Den slags overvejelser kan være komplicerede at sidde med selv – derfor anbefaler vi, at du tager en snak med os om dine muligheder. Prøv også vores rentetilpasningsberegner nedenunder og se, hvordan dit lån kan se ud.

Rentetilpasningsberegner

Beregneren giver dig en vejledende vurdering af, hvordan renten og ydelsen på dit lån kunne se ud, hvis rentetilpasningen blev gennemført i dag, baseret på de nuværende renter.

Hvilke muligheder har du, når dit lån skal rentetilpasses?

Der er flere muligheder, når du skal rentetilpasse dit lån. Her får du et overblik.

  • Forkorte eller forlænge perioden: Du kan f.eks. vælge af skifte dit F3-lån ud med et F5-lån eller omvendt. En kortere periode kan være en fordel, hvis du har planer om at sælge din bolig.
  • Omlægge lånet: Hvis du overvejer en låneomlægning fra f.eks. variabel til fast rente, kan dette være smart at gøre i forbindelse med en rentetilpasning.
  • Ændre på løbetiden: Du kan også ændre løbetiden på dit lån op til en rentetilpasning, så løbetiden bliver kortere eller længere.
  • Ændre på afdrag: Har du et afdragsfrit lån, kan du – hvis din økonomi kan bære det - i forbindelse med rentetilpasning vælge at ændre det til et lån med afdrag.
  • Låse renten fast: Hvis du forventer, at renten vil stige i perioden frem til rentetilpasningen, kan du vælge at låse renten, inden rentetilpasningen.
  • Afdragsfrihed: Du har mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år

Enkelt rentetilpasnings forløb

Forløbet er enkelt ved rentetilpasning

  1. Tre måneder før en rentetilpasning får du besked fra Totalkredit.
  2. Senest to måneder før rentetilpasningen skal du beslutte dig for ændringer. Ellers fortsætter dit lån – nu med en ny rente.
  3. Du får besked fra Totalkredit med din nye rente og ydelse.
  4. Herefter træder den nye rente i kraft.
  5. Tre måneder efter betales den første ydelse med en ny rente.

Læs mere om tilpasningslån

Bliv klogere på fire typer realkreditlån

Fastforrentet lån

FASTFORRENTET LÅN

Få sikkerhed i op til 30 år med en fast rente.

Læs mere
Læs mere

Tilpasningslån

Tilpasningslån

Få en variabel rente, der tilpasses f.eks. hvert 3. eller 5. år.

Læs mere
Læs mere

Rentemax

RenteMax

Få en variabel rente med renteloft i en aftalt periode.

Læs mere
Læs mere

F-kort

F-kort

Få en variabel rente, der reguleres hvert halve år.

Læs mere
Læs mere

Der er hjælp at hente

Her kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om rentetilpasningslån.

Generelt

Hvad er et rentetilpasningslån?

Et rentetilpasningslån er en særlig type realkreditlån med en fast rente i en aftalt periode, typisk tre eller fem år. Efter hver periode tilpasses renten, hvilket giver dig mulighed for en lavere rente sammenlignet med fastforrentede lån. Derudover tilbyder et rentetilpasningslån fleksibilitet, såsom muligheden for op til 10 års afdragsfrihed og justering af løbetid og afdrag efter hver rentetilpasningsperiode.

Kan man indfri et rentetilpasningslån?

Ja, det kan du sagtens. Vær opmærksom på, at du ved indfrielse af tilpasningslånet kan blive skattepligtig af en eventuel kursgevinst. Omvendt vil du ved et tab kunne få fradrag for din rente.

Indfrielse kan være en fordel, især hvis renten er attraktiv. Det kan dog være kompliceret at regne ud, og derfor opfordrer vi dig altid til at tage kontakt til os, når du har overvejelser om at indfri eller omlægge dit lån.

Hvornår skal mit lån rentetilpasses?

Hvornår dit lån skal rentetilpasses, afhænger af hvilken type lån du har. Har du f.eks. et F3-lån, skal det rentetilpasses hvert tredje år – og med et F5-lån er det hvert femte år.

Du får besked af TotalKredit tre måneder, før dit lån skal tilpasses. På den måde er du varslet i god tid, så du kan nå at overveje dine muligheder nøje. Du er altid velkommen til at kontakte os for en snak om din lånesituation.

Kontakt os om refinansiering

Tag en snak med os om rentetilpasning af dit lån