Kreativ marketing specialist

17.06.2026

Vil du være med til at skabe vækst gennem performance marketing, data og kreative idéer i en digital bank i markant vækst?

Coop Bank søger en kreativ, nysgerrig og proaktiv marketing specialist, der har et par års erfaring og brænder for digital vækst, sociale medier og nye teknologier. Du er den  kreative type, der følger med i trends, eksperimenterer med AI-værktøjer og  elsker at teste nye formater, kanaler og budskaber.

Vi leder efter en digital native, der både kan tænke kreativt og datadrevet – og som synes, det er langt sjovere at optimere og skalere end bare at gøre som alle andre.

Hos Coop Bank får du reel indflydelse på, hvordan vi tiltrækker nye kunder og udvikler et moderne,  AI-understøttet marketing-setup med fokus på performance, læring og konstant forbedring.

Din rolle 

Som kreativ marketing specialist får du en central rolle i vores digitale kundetilgang – fra idé til eksekvering og optimering.

Du kommer bl.a. til at:

  • Drive og udvikle vores performance marketing på tværs af Meta, Google, Coop og affiliatekanaler
  • Arbejde hands-on med kampagner – fra opsætning til løbende optimering og tracking setup (GA4, pixels, events, attribution)
  • Eksperimentere med nye kanaler, formater og vækstmuligheder (fx short-form video, podcasts, creators, AI-genereret content)
  • Idegenerere, planlægge og eksekvere kampagner og content med høj relevans og gennemslagskraft
  • Analysere tracking, data og performance – og hurtigt omsætte indsigter til handling
  • Bidrage til at opbygge et mere automatiseret og AI-drevet marketing-setup.

Vi forestiller os, at du 

  • Har 2-4 års erfaring med digital marketing / performance marketing
  • Er stærk i Meta Ads og Google Ads
  • Har stor interesse for sociale medier, content og trends (SOME er ikke bare en kanal for dig – det er en legeplads)
  • Er nysgerrig på og gerne erfaren med AI-værktøjer til marketing, content og optimering
  • Arbejder både kreativt og datadrevet – og trives med at tracke, teste, lære og justere hurtigt
  • Er selvkørende, proaktiv og har lyst til at tage ansvar tidligt i din karriere.

Måske kommer du fra et bureau, en scale-up eller har kørt egne projekter/annoncer. Det vigtigste er ikke, hvor du kommer fra – men at du er kreativ, har energi, drive og lyst til at skabe vækst og prøve nye ting.

Hos os får du 

  • En central rolle i at drive vækst og kundetilgang i Coop Bank  
  • Stor frihed til at teste, lære og optimere  
  • Mulighed for at præge både retning og eksekvering  
  • En hverdag med højt tempo og stor synlighed i organisationen. 

Du bliver en del af et team, hvor vi hellere vil teste og lære end bare gøre, som man plejer. 

Lyder det som noget for dig? 

Så send os dit CV og et par ord om dig selv hurtigst muligt til job@coopbank.dk og skriv marketing specialist i emnefeltet. 
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Kreativ marketing specialist

Ansøg