27. marts 2025
Skal du have refinansieret dit F-kort-lån? Så læs med her og bliv klogere på, hvad rentefinansieringen vil betyde for dig.
16.000 boligejere i Totalkredit skal have refinansieret deres F-kort-lån 1. juli 2025. Det betyder, at lånet får et nyt rentetillæg.
Er du en af disse boligejere, er dit nuværende rentetillæg på enten 0,3 % eller 0,4 %. Totalkredit forventer, at rentetillægget stiger til 0,6 %, når obligationerne skal sælges på auktion til investorer på de finansielle markeder.
F-kort-renten består af to dele:
Samlet udgør de den rente, en boligejer betaler til de investorer, der ejer obligationen bag F-kort-lånet. Dertil kommer en bidragssats, der betales af Totalkredit.
Investorerne forventer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sænker renten i den kommende tid. Det betyder, at CITA6-renten formentlig falder lidt fra det nuværende niveau. Hvis investorerne får ret i deres forventninger, vil boligejere med F-kort-lån få en lavere rente til sommer. For dig, der nu skal betale et lidt højere rentetillæg, antages rentefaldet dog at blive lidt mindre.
Du bør ikke vælge realkreditlån på baggrund af renteforventninger, da forventningerne kan være forbundet med en del usikkerhed. Når du vælger lån, kan du i stedet tænke over, hvor meget renterisiko du har lyst til, hvor meget luft du har i din privatøkonomi, og hvor længe du forventer at bo i din bolig.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har det rigtige realkreditlån, sidder vores boligteam klar med hjælp og rådgivning.
Der er mange muligheder for at få et lån med den renteprofil, du har det bedst med. Du har dog kun frem til udgangen af april, hvis du vil lægge dit lån om. Fristen for at ændre lånet er nemlig 30. april 2025.
Tag en snak med os om refinansiering af dit lån