5. marts 2025
Med styr på skattefradragene, får du flere penge til dig selv og dermed mere luft i økonomien.
Et skattefradrag er et beløb, som du kan trække fra i din indkomst. Derfor er det godt at have styr på fradragene. Du får de fleste fradrag automatisk, men der er nogle, du selv skal skrive på årsopgørelsen.
24. marts er din årsopgørelse for 2024 klar fra Skattestyrelsen, og du kan se, om du skal have penge tilbage eller måske betale lidt mere i skat. Du kan også se, om der er nogle fradrag, du mangler at registrere inden fristen 1. maj 2025.
Vi giver dig her et overblik over de mest almindelige skattefradrag, du selv skal huske at indberette.
Kørselsfradrag kaldes også befordringsfradrag. Du skal selv oplyse dit kørselsfradrag på din årsopgørelse.
Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 kilometer til og fra arbejde – altså over 12 km hver vej, og fradraget gælder uanset, hvilket transportmiddel du benytter.
Der er dog nogle tilfælde, hvor du ikke er berettiget til kørselsfradrag. Det gælder, hvis din arbejdsgiver betaler din transport, du har firmabil, kører til og fra din SU-berettigede uddannelse eller en ulønnet praktikplads.
Hvis du har arbejdet hjemmefra i 2024, skal du huske at trække dine hjemmearbejdsdage fra, når du indberetter dit kørselsfradrag.
På skat.dk kan du prøve deres fradragsberegner og få overblik over, om du får de fradrag, som er relevante for dig.
Servicefradrag dækker over fradrag for rengøring, havearbejde og børnepasning, som foregår i dit eget hjem. Du kan altså ikke bruge dit servicefradrag til udgifterne til dine børns daginstitutionspladser.
Satsen for fradrag for serviceydelser lyder på 11.900 kr. for 2024, mens den i 2023 var 6.600 kr.
Hvis du vil benytte dit servicefradrag, skal du huske at gemme dine kvitteringer. Desuden skal du have betalt det fradragsberettigede arbejde med f.eks. dankort, MobilePay eller netbank.
Bemærk at arbejde, som er udført i 2024, senest skal være betalt den 28. februar 2025, hvis du vil gøre brug af dit fradrag for 2024. Hvis du betaler for arbejdet senere end den 28. februar 2025, får du fradraget i det indkomstår, hvor arbejdet er betalt.
Fra 1. januar 2025 er håndværkerfradraget genindført, efter at have været afskaffet siden 1. april 2022.
Fradraget er indført for at fremme energivenlige og klimavenlige løsninger. Som boligejer kan du derfor fx få fradrag for installation af solceller, isolering eller afmontering af en brændeovn. Du kan få hele overblikket over, hvor meget du kan spare med håndværkerfradraget, og hvilke ydelser fradraget dækker.
Hvis du betaler ægtefællebidrag, kan du få fradrag. Når du betaler ægtefællebidrag via Udbetaling Danmark, får du automatisk fradrag. Betaler du ikke gennem Udbetaling Danmark, skal du selv registrerer bidraget i din årsopgørelse.
Er du forælder til et eller flere børn under 18 år, som du betaler børnebidrag til, kan du få et månedligt fradrag for grundbeløbet, som i 2024 udgør 1370 kr. om måneden (1419 kr. om måneden i 2025).
Tillægsbeløbet, der i 2024 udgør 178 kr. om måneden (184 kr. om måneden i 2025), er ikke fradragsberettiget. Du får automatisk fradrag, når du betaler gennem Udbetaling Danmark. Hvis du ikke betaler gennem Udbetaling Danmark, skal du selv registrere fradraget på årsopgørelsen.
Har du realkreditlån, banklån, forbrugslån hos et finansieringsselskab, eller betaler du negative renter eller renter på en kontokortordning, får du automatisk et rentefradrag.
Der er nogle typer renter, du selv skal registrere på din årsopgørelse for at få fradrag. Det gælder blandt andet renter af gæld i udlandet og difference-renter, når du indfrier eller omlægger dit realkreditlån.
Se hvilke renter, du selv skal registrere på skat.dk. Her kan du også se en liste over hvilken renter, der ikke er fradragsberettetede.
Her kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om årsopgørelsen
Din årsopgørelse for 2024 er tilgængelig fra 24. marts 2025 på skat.dk
Du kan tilføje manglende fradrag indtil 1. maj 2025.
Du kan bruge Skattestyrelsens fradragsberegner til at tjekke, om du får de relevante fradrag.
Ja, kørselsfradrag registreres ikke automatisk – du skal selv indberette det på skat.dk
Nej, servicefradrag gælder kun rengøring, havearbejde og børnepasning i dit eget hjem – ikke daginstitutioner eller lignende.
Fra 1. januar 2025 kan du igen få håndværkerfradrag for energiforbedrende arbejde i hjemmet, fx solceller og isolering. Læs mere her
Hvis du betaler via Udbetaling Danmark, sker det automatisk. Betaler du på anden vis, skal du selv registrere det i din årsopgørelse.
De fleste renter registreres automatisk, men du skal selv oplyse fx renter af gæld i udlandet og difference-renter ved omlægning af realkreditlån.