
Basale konti
Du har mulighed for at få oprettet en Basal Indlånskonto og/eller en Basal Betalingskonto, også selvom du er bosat i et andet EU land eller registreret i et negativregister. Læs mere om vores basale konti og bestil nedenfor.
Coop Banks koncernsprog er dansk
Det betyder, at vi kun kommunikerer med dig på dansk - både via telefon og mail. Desuden findes alle bankens dokumenter og betingelser kun på dansk.
Basal Betaling
Basal Betaling er en indlånskonto med mulighed for at foretage betalinger og overførsler via en tilknyttet netbank. Med Basal Betaling får du:
- Netbank
- En løn- og/eller budgetkonto - og evt. NemKonto
- Et Mastercard Debet
- Mulighed for betalinger og overførsler i Netbank, herunder Betalingsservice og stående ordrer
- Mulighed for at hæve og indsætte kontanter via debetkort i Coops butikker
Pris
- En Basal Betaling konto koster 100 kr. i oprettelse. Derefter koster det 30 kr. pr. måned for medlemmer og 45 kr. pr. måned for ikke-medlemmer. Se aktuelle rentesatser, gebyrer og vilkår for Basal Betaling
Basal Indlån
Basal Indlån er en simpel indlånskonto med et Mastercard Debetkort, hvor vi tilknytter en begrænset netbank med konto-kig-ind. Den begrænsede netbank er lukket for visse services, herunder muligheden for konto-til-konto overførsler, Betalingsservice m.v. Med Basal Indlån får du:
- Begrænset netbank med konto-kig-ind
- En løn- og NemKonto
- Et Mastercard Debet
- Mulighed for at hæve og indsætte kontanter via debetkort i Coops butikker
- Det er ikke muligt at lave kontooverførsler eller betale indbetalingskort via Netbank
- Det er ikke muligt at tilmelde Betalingsservice til kontoen
Pris
- En Basal Indlån konto koster 0 kr. i oprettelse og 15 kr. pr. måned. Se aktuelle rentesatser, gebyrer og vilkår for Basal Indlån

Hvordan bestiller jeg?
Det er nemt at bestille Basal Indlån og Basal Betaling
- Vælg din situation nedenfor
- Udfyld formularen
- Tryk send
- Du hører fra os inden 10 hverdage
Vær opmærksom på, at betalingskortet tilknyttet kontoen bliver afsendt, når kontooprettelsesgebyret er indbetalt på kontoen.
Øvrige vilkår for Basal Konti
Vilkår Basal Betaling
- Basal Betaling kan oprettes under forudsætning af, du har fast bopæl eller lovligt ophold i DK eller EU/EØS lande.
- Basal Betaling er forbeholdt privatkunder.
- Betalingskort til Basal Betaling vil blive bestilt og sendt, når kontooprettelsesgebyret er indbetalt på kontoen.
- Køb af yderligere tjenesteydelser er ikke en forudsætning for adgangen til Basal Betaling.
Vilkår Basal Indlån
- Basal Indlån kan oprettes under forudsætning af, du har fast bopæl eller lovligt ophold i DK eller EU/EØS lande.
- Basal Indlån er forbeholdt privatkunder
- Køb af yderligere tjenesteydelser er ikke en forudsætning for adgangen til Basal Indlån.