
Apple Pay - Spørgsmål og svar
Her har vi samlet svar på de spørgsmål, som vi ofte får om Apple Pay.
Klik og få svar:
- Er internetforbindelse påkrævet for at betale med Apple Pay?
- Koster det noget at bruge Apple Pay?
- Betaler jeg med Visa- eller Dankort, når jeg bruger mit Visa/Dankort i Apple Pay?
- Hvorfor kan jeg ikke se betalinger med Apple Pay i netbank og mobilbank samme dag?
- Får jeg bonus og medlemsrabatter, når jeg betaler med mit Coop Bank-betalingskort via Apple Pay?
Er internetforbindelse påkrævet for at betale med Apple Pay?
Nej, du behøver ikke internetforbindelse for at bruge Apple Pay i fysiske butikker.
Apple Pay bruger NFC-teknologi (Near Field Communication) til at sende dine kortoplysninger sikkert til betalingsterminalen. Det sker helt lokalt på din enhed, uden at der skal bruges Wi-Fi eller mobildata.
Du kan trygt betale med Apple Pay, selvom du fx står i supermarkedet med dårlig mobildækning eller har flytilstand slået til – så længe din enhed er tændt og kortet er tilføjet.
OBS: Hvis du vil se kvitteringer eller opdatere kortoplysninger, kræver det internetforbindelse – men selve betalingen virker fint offline.
Koster det noget at bruge Apple Pay?
Nej, det koster ikke noget at bruge Apple Pay som kunde i Coop Bank.
Hvis du bruger Apple Pay i udlandet eller i udenlandsk valuta, kan der dog gælde almindelige valutakurser og gebyrer, som også gælder ved fysiske kortbetalinger.
Er du i tvivl om dine vilkår, kan du altid tjekke dem i Netbanken eller kontakte os - vi hjælper gerne.
Betaler jeg med Visa- eller Dankort, når jeg bruger mit Visa/Dankort i Apple Pay?
Den enkelte butik kan som udgangspunkt vælge, om den benytter Visa eller Dankort, når du betaler med dit Visa/Dankort via Wallet.
Du dog har i de fleste butikker mulighed for selv at bestemme, om du vil betale med Visa- eller Dankort-delen af dit betalingskort..
Sådan gør du:
- Tryk på den gule knap på betalingsterminalen.
- Hold din mobiltelefon eller dit ur hen til terminalen.
- Panelet på betalingsterminalen viser nu en valgmulighed, hvor du kan vælge, om betalingen skal ske med Visa eller Dankort.
- Foretag dit valg, og betalingen vil blive gennemført på den valgte korttype.
I udlandet betaler du altid med Visa, når du bruger Apple Pay med dit Visa/Dankort.
Hvorfor kan jeg ikke se betalinger med Apple Pay i net- og mobilbank samme dag?
Det afhænger af, hvilken del af dit kort der bruges ved betalingen:
- Dankort: Hvis du bruger Dankort-delen af dit Visa/Dankort, vil betalingen typisk kunne ses i din net- og mobilbank samme dag, ofte inden for et par timer.
- Visa: Betalinger med Visa-delen af dit Visa/Dankort vises normalt først efter 1-2 hverdage.
- Mastercard: Ved brug af Mastercard bliver beløbet som regel reserveret med det samme, men den endelige postering sker først efter et par dage.
Forsinkelsen skyldes, at Visa- og Mastercard-transaktioner ofte behandles som internationale betalinger, hvilket kan medføre længere behandlingstider.
Får jeg bonus og medlemsrabatter, når jeg betaler med mit Coop Bank-betalingskort via Apple Pay?
Er du medlem af Coop, anbefaler vi, at du oplyser medlemsnummer eller mobilnummer, når du betaler med Apple Pay i Coops butikker. På den måde er du sikker på at opsamle bonus og medlemsrabatter, når du betaler med dit Coop Bank-betalingskort via din wallet.
Anbefalingen skyldes, at Coop er i gang med udskiftning til nye kasseterminaler, og at ældre kasseterminaler ikke automatisk registrerer bonus og medlemsfordele ved mobilbetaling.
Sådan kommer du i gang med Apple Pay
