I denne privatlivspolitik kan du læse om, hvordan vi indhenter, behandler og opbevarer dine personoplysninger, når du er kunde, eller når du henvender dig til Coop Bank.
Det er vigtigt for os at passe godt på dine oplysninger, og at du er tryg omkring, hvordan vi registrerer og bruger personoplysninger om dig. Vi har betydelig erfaring i at sikre en forsvarlig og ansvarsfuld behandling af kunders data. Nedenfor kan du finde yderligere information om, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger.
Når vi i politikken skriver ”du”, henviser vi til dig som kunde eller potentiel kunde. Når vi i politikken skriver ”vi”, henviser vi til Coop Bank.
Det er et grundlæggende krav for at blive kunde, at Coop Bank kender dit navn, adresse og CPR-nummer. Oplysningerne skal valideres via opslag i offentlige registre ved anvendelse af MitID og/eller ved indsendelse pas, kørekort eller anden legitimation med billede. Du skal ligeledes oplyse formålet og det forventede omfang af dit kundeforhold.
Formålet med vores behandling af personoplysninger om dig er som en del af bankens udbud af finansielle tjenesteydelser, herunder i forbindelse med:
Som en del af ovenstående, registrerer og behandler vi personoplysninger, som vi modtager fra dig.
Vi indsamler herudover løbende oplysninger fra følgende offentligt tilgængelige kilder og tredjeparter med henblik på at opfylde lovkrav og for at sikre, at dine personoplysninger er korrekte:
Vi indhenter eller modtager personoplysninger fra indbetalere, forretninger, pengeinstitutter og andre infrastrukturdeltagere med henblik på at gennemføre ind- og udbetalinger, overførsler, kortbetalinger m.v. for at overholde lovgivningen og for at udarbejde kontoudskrifter, betalingsoversigter m.v.
Derudover modtager vi personoplysninger fra samarbejdspartnere, herunder korrespondentbanker og andre pengeinstitutter, i de tilfælde, hvor du har givet samtykke hertil, eller når lovgivningen giver mulighed herfor.
I overensstemmelse med hvidvaskloven indhenter vi løbende oplysninger om formålet med og det tilsigtede omfang af kundeforholdet med banken. Vi indhenter desuden løbende oplysninger om, hvor dine midler stammer fra og om usædvanlige transaktioner og transaktionsmønstre. I øvrigt indhenter vi løbende oplysninger, som, vi vurderer, er nødvendige for at opfylde vores lovgivningsmæssige forpligtelser.
Vores indsamling og behandling af personoplysninger vedrører følgende forskellige typer af personoplysninger:
Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende, og at de specifikke typer af personoplysninger, som indhentes og behandles, afhænger af den konkrete serviceydelse, det konkrete produkt eller tjenesteydelse, samt hvis øvrig lovgivning forpligter os til indhentning af yderligere oplysninger.
Anvender du som kunde Mobilbanken, kan du se vilkår for behandling af personoplysninger for Mobilbanken her.
Coop Bank opbevarer kun dine oplysninger, så længe vi har et formål med opbevaringen, herunder så længe oplysningerne er relevante og nødvendige. Det vil sige, at vi opbevarer dine oplysninger, så længe det er nødvendigt for at kunne opfylde vores kontraktuelle forpligtelse overfor dig, og/eller så længe vi er lovgivningsmæssigt forpligtet hertil.
I henhold til hvidvaskloven opbevares oplysninger, dokumenter og registreringer i mindst 5 år efter kundeforholdets ophør.
Vi opbevarer oplysninger, som du har givet os med henblik på at opnå et kundeforhold, i op til 2 år – selvom kundeforholdet ender med ikke at blive etableret. Det gør vi for at sikre os mod besvigelse.
Henvendelser via kontaktformularer på hjemmesiden opbevares som udgangspunkt i op til 3 måneder. Henvendelserne gemmes i perioden som en hjælp og som dokumentation, hvis vi efterfølgende modtager spørgsmål eller yderligere henvendelser fra dig.
Vi indhenter, behandler og opbevarer personoplysninger ud fra forskellige retsgrundlag og formål, som beskrevet nedenfor.
Opfyldelse af kontrakt
Vi indsamler og behandler personoplysninger for at kunne vurdere og håndtere din ansøgning. Vi behandler efterfølgende personoplysninger for at opfylde og administrere de indgåede kundeaftaler eller ekspedere dine instruktioner afgivet via netbank, mail m.v.
Overholdelse af retlig forpligtelse
Vi er lovgivningsmæssigt forpligtet til at behandle nogle personoplysninger om dig. Lovgrundlaget for vores behandling er den finansielle regulering, herunder men ikke begrænset til
Legitime interesser
Vi behandler endvidere personoplysninger, når det er nødvendigt for at forfølge og fremme legitime interesser for Coop Bank, så længe disse legitime interesser ikke overstiger hensynet til dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Behandlingen som følge af legitime interesser kan eksempelvis være til
Samtykke
I visse tilfælde behandler vi personoplysninger baseret på dit samtykke. Dette gælder eksempelvis visse økonomiske oplysninger i forbindelse med kreditvurdering.
Har du givet et samtykke til, at vi kan behandle dine personoplysninger, kan du til enhver tid tilbagekalde samtykket. Se mere herom i afsnittet vedrørende ”Dine rettigheder”.
I visse tilfælde træffer vi automatiske afgørelser, herunder profilering. Dette gælder eksempelvis visse af bankens kreditbeslutninger, hvis der er ansøgt via bankens online ansøgningsflows. Du har mulighed for en manuel behandling af en eventuel automatisk afgørelse.
Alle Coop Banks ansatte har tavshedspligt. Vi kan imidlertid dele dine personoplysninger med andre, hvis vi lovgivningsmæssigt er forpligtet, eller hvis du giver os samtykke hertil.
Vi kan endvidere videregive personoplysninger uden samtykke til samarbejdspartnere til brug for varetagelse af administrative opgaver med henblik på at opfylde aftalemæssige forpligtelser overfor dig eller opretholde vores lovgivningsmæssige forpligtelser.
Videregivelse kan eksempelvis ske til følgende:
I visse tilfælde kan der overføres personoplysninger til leverandører, herunder databehandlere, i tredjelande uden for EU og EØS. EU-Kommissionen har truffet afgørelser om, at visse tredjelande uden for EU og EØS yder et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, hvorfor overførsler til disse lande kan ske uden yderligere beskyttelsesforanstaltninger. Ved overførsler til andre end disse lande, bruger vi en række juridiske mekanismer, herunder standardkontrakter godkendt af EU-Kommissionen eller Datatilsynet for at sikre, at dine rettigheder og beskyttelsesniveauet følger med dine personoplysninger.
Vi bruger de nødvendige tekniske, organisatoriske og administrative sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod tab, misbrug, uautoriseret adgang og videregivelse, ændring og tilintetgørelse.
Du kan få indsigt i, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad banken anvender dem til. Du kan få oplyst, hvor længe vi opbevarer personoplysninger og data og eventuelle modtagere af disse oplysninger i det omfang, oplysningerne måtte være blevet videregivet.
Adgangen kan imidlertid være begrænset af lovgivningen, hensynet til andre personers privatlivsbeskyttelse og hensynet til bankens forretningsgrundlag og forretningspraksis, ligesom bankens knowhow, forretningshemmeligheder samt interne vurderinger og materiale kan være undtaget fra indsigtsretten.
Automatiske afgørelser, herunder profilering
Hvis vi har truffet en automatisk afgørelse, herunder anvendt profilering, har du ret til at få indsigt i, hvordan afgørelsen er truffet og konsekvenserne af behandlingen.
Ret til berigtigelse af personoplysninger
Hvis personoplysninger, vi behandler om dig, er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante, har du ret til at få personoplysningerne rettet med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Medmindre personoplysningerne er nødvendige for at gøre et retskrav gældende, har du ret til, at bankens behandling alene er begrænset til opbevaring, indtil oplysningernes korrekthed kan fastslås, eller det kan kontrolleres, om bankens legitime interesser går forud for dine interesser.
Ret til sletning af personoplysninger
Vi sletter løbende dine personoplysninger, når vi ikke længere har et lovligt grundlag og/eller formål med behandlingen.
Vi er i mange tilfælde forpligtet til at opbevare dine personoplysninger i henhold til vores lovgivningsmæssige forpligtelser som bank, når du er kunde i banken, men også efter kundeforholdet er ophørt.
Ret til begrænsning af behandling af personoplysninger
Hvis du bestrider korrektheden af de oplysninger, som vi har registreret om dig, eller du har gjort indsigelse mod den behandling, som personoplysningerne er genstand for, kan du kræve, at vi begrænser behandlingen af disse personoplysninger til opbevaring. Behandlingen er alene begrænset til opbevaring, indtil oplysningernes korrekthed kan fastslås, eller det kan kontrolleres, om vores legitime interesser går forud for dine interesser.
Hvis du har krav på sletning af de oplysninger, som vi har registreret om dig, kan du i stedet anmode banken om at begrænse behandlingen af disse personoplysninger til opbevaring.
Hvis behandling af de personoplysninger, vi har registreret om dig, alene er nødvendige for at gøre et retskrav gældende, kan du ligeledes kræve, at øvrig behandling af disse personoplysninger begrænses til opbevaring. Vi har mulighed for at foretage anden behandling, hvis det er nødvendigt for at gøre et retskrav gældende, eller du har givet dit samtykke hertil.
Indsigelse mod behandling af personoplysninger
Hvis vi behandler personoplysninger om dig på baggrund af legitime interesser, har du mulighed for at gøre indsigelse mod behandlingen, medmindre der er vægtige legitime grunde til behandlingen.
Dataportabilitet
Hvis vi behandler personoplysninger om dig på baggrund af en kontraktuel forpligtelse eller på baggrund af dit samtykke, og behandlingen foretages automatisk, har du ret til at få de oplysninger, du selv har leveret til banken, udleveret i et elektronisk format.
Tilbagekaldelse af samtykke
Hvis du har givet samtykke til behandling af personoplysninger, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Din tilbagekaldelse vil ikke berøre lovligheden af behandling af personoplysninger, der er foretaget inden tilbagetrækning af samtykke.
Coop Bank er dataansvarlig for behandlingen af kunders og potentielle kunders personoplysninger. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Coop Bank A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund
Telefon (+45) 43 86 11 11
CVR-nr.: 34887969
Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte vores kundeservice på ovenstående telefonnummer eller vores e-mailadresse kundeservice@coopbank.dk
Hvis du er utilfreds med bankens behandling af dine personoplysninger, kan du klage til bankens klageansvarlig: klageansvarlig@coopbank.dk
Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at rette henvendelse til: GDPR@coopbank.dk
Klager over Coop Banks behandling af personoplysninger kan indbringes for Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf.: 33 19 32 00, dt@datatilsynet.dk.
Coop Bank opdaterer regelmæssigt privatlivspolitikken. Denne politik er senest revideret august 2024.