Politikker mv.

Her findes de væsentligste oplysninger vedrørende bl.a. aflønning, mangfoldighed og ledelse af banken

Aflønning af bestyrelse, direktion m.v.

Bankens bestyrelse har vedtaget en lønpolitik, som indeholder retningslinjer for aflønning af bankens bestyrelse, direktion og de såkaldte ”væsentlige risikotagere”. Lønpolitikken er tiltrådt af generalforsamlingen.

Lønpolitikken skal fremme en lønpraksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring i Banken. Lønpolitikken bliver gennemgået og ajourført minimum en gang årligt.

I henhold til bankens nugældende lønpolitik udbetaler banken ingen variable løndele til bestyrelsen, direktionen eller bankens ”væsentlige risikotagere”. Der er dog mulighed for, at bestyrelsesformanden og direktionen kan udbetale en diskretionær bonus på op til 100.000 kr. som eksempelvis en honorering af en ekstraordinær arbejdsindsats.

Det kontrolleres minimum en gang årligt, hvorvidt lønpolitikken er overholdt.

Bankens bestyrelse udpeger de medarbejdere i banken, som anses for at være væsentlige risikotagere, og som også er omfattet af lønpolitikken. Dette sker løbende og minimum en gang årligt.

LÆS LØNPOLITIK (PDF)

Mangfoldighed, kompetencer m.v.

Bankens bestyrelse har vedtaget en politik for mangfoldighed.

Mangfoldighedspolitikken skal fremme den relevante og nødvendige mangfoldighed i bankens bestyrelse.

Bestyrelsen inddrager og forholder sig derudover løbende til de krav til bestyrelsens kompetencer og selvevaluering, som følger af lovgivningen. Bestyrelsen og direktionen deltager i efteruddannelse med henblik på at sikre, at bestyrelsen og direktionen har tilstrækkelig viden og kompetencer.

Ledelse og risikotagning

Banken er organisatorisk indrettet, således at der er funktionsadskillelse mellem disponerende enheder, som bl.a. foretager kontrol og rapportering. Bestyrelsen har derudover i bl.a. bankens politikker og instrukser identificeret og sat grænser for risikotagning med henblik på at sikre effektiv og forsigtig ledelse af banken.

Samarbejdspartnere og provisioner

Coop Bank samarbejder bl.a. med

  • Nets Danmark A/S (Coop Bank modtager omsætningsprovision)
  • Mastercard International (Coop Bank modtager omsætningsprovision)
  • Visa International (Coop Bank modtager omsætningsprovision)
  • Dankort A/S
  • BEC Financial Technologies (BEC)
  • Visma A/S
  • Coop Danmark A/S
  • Coop Betalinger A/S
  • AXA (Coop Bank modtager omsætningsprovision)
  • Totalkredit A/S (Coop Bank modtager omsætningsprovision)


Coop Bank tilbyder særlige fordele til medarbejdere i Coop koncernen.

Du kan se bekendtgørelsen om god skik på Finanstilsynets hjemmeside