6. juni 2024
Det behøver ikke at være dyrt at have det sjovt. En god fest behøver nemlig ikke være en forbrugsfest.
Bryllupsfester, havefester, dåbsfester, højtidsfester, fødselsdagsfester – eller fester bare fordi. Der er mange anledninger til at holde fest, men det kan godt blive en dyr fornøjelse at få det hele til at spille. Men med et godt festbudget og masser af kreativitet, kan du komme langt. Lad festen begynde!
Det første, du skal tage stilling til, er hvem der skal med til fest. Derfor er det en god idé at begynde med en gæsteliste, så du har overblik over, hvor mange I bliver til festen.
Næste spørgsmål er så, hvor festen skal holdes. Måske har du plads nok derhjemme? Det kan f.eks. være, at du har en dejlig stor stue eller en lade, hvor festen kan holdes. Fordelen ved at holde festen hjemme er, at du slipper for udgifter til leje af et selskabslokale.
Hvis du ikke har plads hjemme, kan du dog vælge at leje et selskabslokale. Prisen for at leje ligger typisk på mellem 2.500 og 5.000 kroner for leje af lokalet i to døgn eksklusive mad, drikke og servering.
Ingen fest uden mad og drikke, og der er heldigvis mange budgetvenlige muligheder.
Du kan f.eks. invitere til sammenskudsgilde, hvor hver person medbringer en ret til en lækker fælles buffet. Sammen med festens øvrige deltagere kan I aftale et tema, som retterne skal laves ud fra. I kan f.eks. give gas med franske specialiteter eller gå i den grønne retning og lave vegetarmad.
Og bare rolig: Selvom I bliver 30 deltagere til festen, betyder det ikke, at du skal lave en ret til 30 personer. En tommelfingerregel er, at hvis der er 30 gæster til festen, skal du medbringe en ret til 12 – på den måde undgår I madspild.
Se flere gode tips til sammenskudsgildet på Samvirke.dk
Du kan også vælge at benytte de mange muligheder for at bestille mad udefra. Der er meget at vælge mellem - fra de billigere løsninger så som at bestille en foodtruck til de lidt dyrere restaurantmenuer. Prislejet ligger typisk på mellem ca. 100 - 200 kr. per kuvert for de billigere løsninger til ca. 600 kr. per kuvert for de dyrere løsninger som f.eks. en tre-retters restaurantmenu.
Der skal selvfølgelig også drikkevarer til, og også her er der forskellige muligheder. Du kan bede gæsterne om selv at medbringe deres egne drikkevarer, mens du står for velkomstdrinks til alle. På den måde får alle mand det, de bedst kan lide – og du undgår at sprænge budgettet.
Du kan også bede gæsterne tage sjatter med fra barskabet, så I sammen kan lave en bar til festen, hvor I kan forsyne jer med forskellige spændende drinks.
Hvis du vælger at stå for drikkevarer til festen, er det værd at tjekke tilbudsaviserne og din Coop-app, for der kan være mange penge at spare. Regn med at skulle afsætte ca. 100 kr. per person og køb ind af lidt forskelligt øl, vin, mousserende vin til velkomstdrink og sodavand, så der er lidt for enhver smag.
Du behøver ikke spendere en formue på festlige indbydelser. På tjenester så som Canva.com kan du finde mange forskellige gratis skabeloner, som du kan bruge til at designe dine egne invitationer.
Der skal selvfølgelig også gang i musikken, og på de fleste musik-streamingtjenester kan du sammensætte din egen playliste til festen eller finde festlige playlister, som andre har lavet. Hvis du eller dine gæster selv er musikalsk anlagte, kan I medbringe jeres instrumenter til festen og give et nummer eller ti. Det kan skabe en hyggelig og intim stemning.
Skal festen foreviges? Så kan du overveje at bygge din egen photo-selfie booth, hvorfra der kan tages sjove billeder fra festen. Der findes mange gode DIY-guides (Do It Yourself) på Google.
Også når det gælder pynt, er der penge at spare. På f.eks. Pinterest eller Google kan du finde gode ideer til nem, billig og kreativ pynt. Du kan også slå et smut forbi den lokale genbrugsbutik. Her kan du ofte finde duge, vaser, lysestager og andet pynt til en billig penge.
Her kan du se to eksempler på budgetter til en billig fest for 30 personer.
*Indtægten kan være skattepligtig: Hvis man får penge for at hjælpe f.eks. med rengøring, havearbejde, servering m.v., skal man betale skat af pengene. Hvis man er under 16 år, kan man arbejde i private hjem uden at betale skat af sin løn.
Se mere på skat.dk
Skal I snart giftes? Lån til bryllup med Coop Bank til en af markedets laveste renter. Planlæg dit drømmebryllup uden bekymringer.
Bevar overblikket før konfirmationen og find ud af hvor meget festen kommer til at koste. Læs mere om gode råd inden du låner penge til konfirmationen.