Skal I på kør-selv ferie? Vi har samlet en række gode råd til turen.
Tilrettelæg ruten hjemmefra, så I er sikre på at kunne gøre stop ved alle de seværdigheder, I gerne vil opleve, og så I ankommer til overnatningsstederne i rette tid til indtjekning.
Husk også at planlægge pauser undervejs – især hvis der er børn med på turen, der kan have behov for at komme ud og røre sig.
Det er altid en god idé at tjekke bilens stand, særligt når bilferien står for døren. Inden du kører afsted på ferie, bør du derfor tjekke olie, sprinklervæske, lys og dæktryk – især fordi du sikkert kører med ekstra oppakning, hvilket har betydning ved hårde opbremsninger.
Trænger bilen til en opgradering?
Se, om der kan blive råd til en ny bil med et billigt billån
Sørg for at pakke bilen fornuftigt og sikkert. Tunge ting skal placeres lavt og længst fremme i bagagerummet. Det er kun de lette ting, der skal i tagboksen.
Skal I over grænsen? Så husk pas, kørekort, den originale registreringsattest, det blå sygesikringskort og ikke mindst gule refleksveste, som er lovpligtige i langt de fleste lande.
Det er hyggeligt at køre på ferie sammen, men for familiens yngste medlemmer kan tiden på bagsædet godt føles lang. Det kan derfor være fornuftigt at tage lidt underholdning med til turen i form af lydbøger, film på tablet, tegnesager, legetøj eller lignende.