Kontooplysninger - Spørgsmål og svar

Her har vi samlet svar på de spørgsmål, som vi ofte får om kontooplysninger.

Hvad er bankens reg.nr.?

Bankens reg.nr. er 6620.

Hvor ser jeg mit kontonr.?

Du finder dit kontonummer, der består af syv cifre, på din kontooversigt i din netbank eller i mobilbank. Bemærk, at de første fire cifre, 6620, er bankens registreringsnummer, og ikke en del af dit kontonummer.

Sådan finder du kontonummer i netbanken

  • Log på din netbank
  • Vælg ”Konti og kort” i menuen
  • Vælg ”Konti”
  • Aflæs kontonummeret under den pågældende konto

Sådan finder du kontonummer i mobilbanken

  • Åbn mobilbank
  • Tryk på den konti du ønsker kontonummeret på.
  • Tryk på de 3 prikker oppe i højre hjørne.
  • Vælg "Kontovilkår"
  • Aflæs kontonummeret

Hvordan ser jeg posteringer på min konto?

Vil du gerne se posteringerne på din konto og få overblik over dit forbrug, så kan du let finde posteringsoversigten i net- eller mobilbanken.

Sådan finder du posteringer i netbanken

  • Log på din netbank
  • Vælg ”Konti og kort” i menuen til venstre
  • Vælg ”Konti”
  • Vælg på den konto, du ønsker at se posteringer for

Du kan foreksempel søge efter posteringer i et specifikt datointerval, afstemme posteringer eller gemme posteringer som printvenlig PDF.

Sådan finder du posteringer i mobilbanken

  • Åbn mobilbank
  • Vælg den konto, du ønsker at se oversigten for

Ønsker du at søge i dine posteringer, skal du klikke på det lille søgeikon øverst i højre hjørne.

Se kontoudtog i e-boks

Vi sender dig et kontoudtog i din e-boks, hver gang der er foretaget 250 transaktioner på din konto, dog minimum én gang om året. Ønsker du løbende at følge med på din konto, kan du se dine saldobevægelser i net- eller mobilbanken.

Hvordan gemmer jeg mine posteringer som en fil?

I din netbank har du mulighed for at gemme dine posteringer som en fil, f.eks. til visning i Excel.

Sådan gør du

  • Log på din netbank
  • Vælg ”Konti og kort” i menuen til venstre
  • Vælg ”Konti”
  • Klik på den ønskede konto
  • Vælg "Gem posteringer som fil"

Du har nu mulighed for at vælge, hvilke oplysninger, du vil have med i din fil, samt hvilken filtype du ønsker at gemme.