Med Garmin Pay kan du hurtigt og nemt foretage betalinger med dit Garmin smartwatch i alle butikker, der understøtter kontaktløs betaling - både i Danmark og i udlandet.
Hvad skal du have for at få Garmin Pay?
- Du skal have et betalingskort fra Coop Bank
- Garmin Connect på din mobil
- Et Garmin smartwatch
Hvis du opfylder disse punkter, kan du slippe for besværet med kontanter og fysiske kort.
Du skal blot se efter ikonet for kontaktløs betaling, når du er ude i butikkerne.

Sådan kommer du i gang med Garmin Pay
- Download og installer Garmin Connect
Hent Garmin Connect via Google Play eller App Store og installer den på din mobil.
- Tilføj betalingskort
Åben app'en, vælg "Garmin Pay", og følg instruktionerne for at tilføje dit Coop Bank-betalingskort. - Bekræft aktivering
Godkend brugervilkårene og bekræft aktiveringen af dit kort ved at følge anvisningerne i den SMS, du modtager. - Klar til brug
Nu kan du bruge dit Garmin smartwatch som en nem og hurtig betalingsmulighed.

Er det sikkert at bruge Garmin Pay?
En sikkerhedsfordel ved Garmin Pay er fraværet af faktiske kortoplysninger på uret, hvilket fjerner risikoen for, at disse oplysninger kan blive opsnappet. Den unikke kode, der sendes til Visa under betalingen, erstatter behovet for at dele kortoplysninger og bidrager samtidig til at gøre Garmin Pay mere sikker end traditionelle kortbetalinger.
Samtidig kræver alle transaktioner med Garmin Pay godkendelse via en pinkode. Det gælder især, hvis uret har været taget af, siden koden blev indtastet sidst. Anmodningen om indtastning af pinkoden fungerer som en ekstra sikkerhedsforanstaltning.
Andre mobile betalingsmuligheder

Kom i gang med MobilePay
MobilePay gør det simpelt at betale, overføre og modtage penge direkte på din mobil. Mange bruger det dagligt til at handle og betale i fysiske butikker eller online.

Kom i gang med Google Pay
Med Google Pay kan du hurtigt og nemt foretage betalinger med din Android-telefon og andre Android-enheder i butikker, der understøtter kontaktløs betaling.



