Gør sommerhuset sommerklar

Når dagene bliver lysere, og det spirer i haverne, er det ved at være tid til at gøre sommerhuset klar til sommersæsonen. Vi har sammensat en tjekliste til, hvordan du gør.

En masse danske sommerhuse om sommeren

Solen skinner og rundt omkring i haverne skyder påskeliljer og andre blomster op af jorden. Sommeren er på vej, og det betyder for sommerhusejere også, at det igen er tid til at tage i sommerhus.

Er du på udkig efter et sommerhus og vil du vide hvor meget du kan låne?

Læs mere om lån til sommerhus

Gør sommerhuset sommerklar med 8 gode råd

Her er en tjekliste med punkter til, hvordan du gør sommerhuset klar til sommeren

  • Lav gennemtræk og gør rent
    Luft ud og gør grundigt rent. Luft også sengetøj, håndklæder, puder og tæpper, hvis disse har ligget i sommerhuset vinteren over.
  • Tjek vandet i hanerne
    Åbn for vandet og vær opmærksom på eventuelle lækager. Tjek også afløbene og rens dem med en blanding af natron og eddike, så de er helt rene, inden du for alvor tager sommerhuset i brug for sæsonen.
  • Kontrollér køleskabet og fryseren
    Sørg for at køleskab og fryser virker og vask evt. begge dele af, inden du handler ind.
  • Tjek sommerhuset for utætheder
    Tjek vægge, døre, karme, lofter og gulve for tegn på fugt. Undersøg også loftsrummet for utæt tagbelægning og tegn på besøg fra skadedyr som f.eks. rotter, mus eller mår.
  • Rens for terrassen for alger
    Er du generet af alger på træterrassen? Så grib en kost og varmt vand og skrub algerne væk. Hvis du ikke er generet af algerne, behøver du ikke fjerne dem. Alger er nemlig ikke skadelige for træværket, og kan altså ikke nedbryde eller gøre skade på dette.
  • Se efter skader på taget og rens tagrenderne
    Tjek taget for skader og rens tagrenderne for blade og grene. Tilstoppede tagrender kan medføre flere ærgerlige problemer. Regnvand, der ikke drænes til jorden via tagrender, kan nemlig i stedet hobe sig op på taget og trænge igennem tagpladerne. Det kan gøre skade på taget og i værste fald betyde, at du skal skifte tag på huset.
  • Plej træværket
    Giv plankeværker, karme og andet træværk en god omgang træbeskyttelse. På den måde undgår du, at træværket tørrer ud eller bliver sårbart over for fugt, som kan give problemer med svamp og råd.
  • Plant blomster og lad blomstrende ukrudt gro
    En vild og frodig have er en sand gave til naturen – især til insekterne. Plant blomster af forskellig slags, både løgplanter, stauder, buske og vilde blomster, og lad blomstrende ukrudt gro. Blomsterne er nemlig en vigtig kilde til nektar og pollen, som mange insekter er afhængige af, og så ser de jo også pæne ud.
pil til højre
Vi sidder klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om køb af sommerhus.

Har du brug for råd og vejledning til køb af sommerhus?